Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 Cap. Om Lyset. 601
melige Godheds Billede. Lyset giver
alle Ting Orden,Tid, Maal, Maade,
Skilsmisse, thi varikkeLyset, davar
der idel Vildrede, Uorden og Sam
menmcengelse i alle Ting ; ligesaa stil
ler Guds Godheds og Viisdoms Lys
alle Tiug i Orden, Tid, Maal og
Maade. Lyset formedelst sit Skin,
Glands og Deilighed, vender og dra
ger alleTing til sig,saa drager ogGuds
Godhed og Biisdom alleTing efter,
og til sig, som til den ftrste Oprin
delse, hvor alle Ting finder Ro og Op
hold. See, hvorreent er Solens Lys,
og kan ikke besmittes, men uendelig
mere rem og stjcer, uforfalsket og übe
smittet er Guds Kjcerlighed og God
hed imod os, og derfor billig kaldes
Guds virkende Krafts übesmittede
Speil(Viisd.7,26). Seeogsaahvor
rigelig og overstadig Lysetudstyderaf
Solen. Saa udvcelder, Guds Kjcer
lighed og Godhed imod os ogsaa over
stadig, ja langt overflødigere, og i
uendelig Maade udbreder sig til os.
Solen og Lyset er ikke partisk og mis
undelig, forholder ikke sit Lys ogGkin
for noget Menneste, ligefaa strcekker
Guds Kjcerlighed og Godhed sig ud
over alVerden, og meddeler sig til alle.
Solens Lys udgaar af Solens inder
ste Boesen, saa udgaar og Guds Kjcer
lighed til ss, i hans inderlige og hjer
telige Forscet og Villie.
§4. Videre er at betragte, at ef
terdi den almcegtige Gud har for de
legemlige Ting, skabt legemlige Lys,
da maa han jo vift ogfaa have forord
net og bestikket Sjcelen et acmdeligt;
og har han forfynet Mennestens Le
geme med saa deiligt og herligt et Lys,
da maa han jo meget mere have be
redt Sjcelens indvortes Lys ? ja, vis-
selig har han det gjort, og dette Sjce
lens indvortesLys, som og tilforn sagt
er, er Gud selv, as hvilken vor For
stand, formedelst Guds Kundskab, i
Troen oplyses. Og derfor siger Pro
pheten til Menigheden: dig rede,
bliv oplyst; thi dit Lys er kommen, og
Herrens Herlighed er opgangen over
dig (Es. 60,1). Ligerviis fom Solen
og Lyset oplyser Verden, saa oplyser
Gud vor SM, derfor kaldes Gud i
Jak. 1, 17. Lystnes Fader, og om
Christo meldes der (Joh. 1, 9.), at
han er det fande Lys, fom oplyfer hvert
Menneske, som kommer i Verden.
Og Malach. 4, 2. kaldes han Retfær
dighedens Sol. Den Hellig-Aand er
og derfor aabenbaret i Lysets Skik
kelse, og i gloende Tungers Lignelse
satte og paa Apostlerne (Av. Gj. 2,
3). Af dette evige Lys oprinder i alle
Engle, faavelsom i de hellige Sjcele
Naadens Lys, Viisdoms og Guds
Kundskabs Lys, Sandheds og Livets
Lys, Glcedens og TrLtens Lys,Guds
Herligheds Lys, alle salige og christc
lige Dyders Lys.
§ 5. Lyset er etdeiligt Smykke og
Prydelse. Derfor staar der strevet:
Herren iftrersig Lys, fom et Klcede
bon (Ps. 104, 2.) og de hellige Eng
lers Prydelse og Smykke er Herrens
Lysts Klarhed (Luk. 2,9). I det evige
Liv bliver og Klarhed og Lyfet de Ud
valgtes Smykke og Prydelfe; thi de
Retfcerdige stal stinne som den ud
strakte Befcestnings Skin (Dan. 12,
3.), hvilket i Johannes Aabenba
ring C. 12, 1. betydes ved den
Kvinde som med Solen er beklcedt,
ligesom og Lyset er denne forgjenge
lige Verdens deiligste Prydelfe og
Smykke, saa stal og det evige Lys vcerc
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
