Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 Cap. Om Jorden. 609
jeg, ophKet over Stjernerne og den
fynlige Himmel, stal bo i min Faders
Huns, hvis Lige intet Ore har HM,
intet Oie feet, og er ikke opkommen i
noget Menneskes Hjerte. Ak, naar
jeg betragter denne Herlighed, jeg da
ikke skal befmitte mig med denne urene
og ganske foragtelige Jord. Og ftr
dn omsider engang min Sjcel ud af
dette DM Legeme, og naar denne
fynlige Himmel og Jord med stort
Bulder er forgaaet, lad mig da, fom
en Medarving til den nye Himmel
og det nye lerufalem, blive i og hos
dig evindelig, ved lesum Christum,
din SM, vor Herre. Amen.
Det tredie Capitel.
Om Jorden, og hvorledes den
blerer Vidne om de aandelige
Ting.
Dette Capitel deles i tvende Paner. I
den fyrste: s 1. Bestrides Jorden hvad
den er. Z 2. Handles om dens Grund og
Fundament, hvorom Andres Meninger op
regnes, men sluttes, at det er Intet, nden
alene Guds Ord og Befaling og deraf ud
drages da Lårdom om Guds Viisdom og
Almagt. § 3. Om Jordens Vcrxt og
de; derved tales om Jordens Bekvemhed til
at give Vcert af sig, derncest Bcerternes her-
Kge og eftertcrnkelige Oprindelse om For
aaret, deres store Kraft og Nytte, deres for
underlige Omkomst af den lille Sced, der
efter om Jorden i sin Frugtbarhed, som et
Tegn Pan Guds Velsignelse, og deri som et
Forbillede vaa den nye Jord; tilsidst berøres
Kdt om Urters og Trceers aandelige Betyd
ning i Skriften. § 4. Om Jordens Bjerge;
de bestrides som Jordens Prydelser, som
Guds Skatkammer, som bekvemme til at
tage imod Himmelens og Stjernernes Ind
flydelser som Billeder for os vaa Guds Be
stjcermelfe. § 5. Om Jordens fcerste Vand
og Kilder, og tales der om deres Forening
med Bjerge, deres Oprindelse, deres idelige
Rmdm, deres Forfljellighed og Nytte, den
Lystighed, der er ved dem, den Afbildning de
gwe paa de aandelige Kilder.
1 Mos. 1, 9. 10. Gnd sagde:
Bandene nnder Himlene
forsamle sig til eet Sted, at
Arndt: Sand Chriftendom.
det sees; og Gud
kaldte det Jord. Ps.
33, 5. Jorden er fuld af
Herrens Miskundhed.
§ 1. Jorden er Verdens groveste
og tungeste Bcesen og Marterie,
og vaa den tredie Dag i Skabelsen
adskilt fra Vandene, og i den store
Verden ved Guds Magt urMig fat
og bestikket, fom et Middelpunkt til
at annamme og tage til sig de him
melske Indflydelfer og Virkninger.
Er og trind og ruud, at den vaa alle
Sider kan annamme stig Himmelens
Virkning, staar og fast i Vandet, og
tilligemed Vandet en Rnnde
eller en Kugle og Klode. Og deune
Jordens og Vandets Runde eller
Klode hamger ved Guds almcegtige
Ords Krast midt i Luften og Him
melens Udstrækning, og er fuld med
levende, forborgen, hemmelig og
ufynlig Sced, af hvilken hemmelige
og usynlige Sced al Jordens synlige
og Frugter voxe, oprinde og
fremkomme.
§ 2. Det fMste, vi her ville be
tcenke, stal vcere, hvorledes Jordens
Grund og Fundament scetterosGuds
Almcegtighed og Visdom for Linene.
Og spørges derfor fM, enten Jorden
eller Vandet er nederst og som Bund
og Grund til det Andet? De Lcerde
disputere og tviste meget derom, hvil
ket af disfe to, der er nederst. Nogle
mene, atVcmdet er nederst og Jorden
hviler og staar vaa Vandet. Og de,
fom faaledes mene, beraabe sigder
paa, at der staar i den 24de Pf. V.
2: Herren grundfæstede Jorden vaa
Havene, og beredte den paa Floderne;
desligeste i den 136te Ps. V. 6, at
Herren er den, som udstrcekker Jorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
