Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
622 Om Jorden 4 Bogs
rdag er, og staber Mennestenes
og Blod af Jorden, saa at Jor
den endogsaa i denne Henseende er
vores Alles Moder, efterdi Gud endnu
paa denne Dag formedelst sin Al
mcegtighed deraf staber, og op
holder vort Legeme, KjFd og Blod,
og vi vel maa sige: vi leve, rMs og
ere i Gud (Ap. Gj. 17, 28), efterdi
at den fadende Kraft i Brødet, fom
kommer af Jorden, er Guds Vel
signelses Ord, og et Menneske lever
ikke alene ved BrFd, men ved hvert
Ord, som udgaar gjeunem Guds
Muud, som vor Frelser Christus siger
Matth. 4, 4. Thi om Gud borttager
den ftdende Kraft og Fynd af Brødet,
da kan vi ikke leve deraf, og vort KjFd
og Blod maa forfvinde fom Groes
og HF forvisner og fortMes. For
det fjerde staar der i Pfalmen, at
Brødet styrker et Menneskes Hjerte.
Her har vi Brødets rette Dyd og
Egenstab. Ved alslags Mad bliver
vor Natur omsider leed og kjed, om
man idelig bruger den, med ved
BrFd kjedes vi ikke. Aarsagen er
denne at Vredet er en almindelig
Me, hvori er alle Slags Spisers
Dyd og Krast, og hvoraf al anden
Spise faar sin Fynd og Kraft, lige
som Solen er et almindeligt Lys,
hvoraf al Verden faar og annammer
Kraft. Gud har i Brødet stabt og
indgivet allehaande Spisers Kraft og
Egenstab, paa det at Mennestens
Natur med en liden DeelßrFd kunde
fornyes. Og derfor kaldes det ogsaa
i Es. 3, 1. Brødets Stav, som det i
Hovedsprogetlyder. Ogligesomman
i en liden Deig eller Kage befatter
mange Urters Krcefter, saa er den
ganske Natur indelukt i et lidet Stykke
Et Menneske er den lille Ver
den, og i ham er een store Verdens
ganske Natur,Art og Egenstab indfat
tet. Efterdi et Menneste da kan bespi
ses med en liden Deel BrFd, saa maa
derfor den ganske Natur, hvoraf et
Menneste ellers avles og nceres, voerc
indesluttet i BrFd, efterdi saa det
famme, vi beståa af, detftdesviogaf.
Kortelig, vi cede og drikke Guds idel
Under, hans idel Kjcerlighed, idel
Viisdom og Godhed. For det sidste
paaminder os Brødet, som styrker
Hjertet, om Livsens som er
Christus Jesus, som selv siger Joh.
6, 35.: Jeg er det Livseus BrFd, hvo
som kommer til mig, stal ikke hungre,
og hvo som tror paa mig, stal aldrig
torste. I dette Livsens BrFd ere alle
Himmelens og Jordens Krcefter, ja
alle Guds Krcefter tilsammen befat
tede. Thii ham behagede det Faderen,
at al Fylde skulle bo (Col. 1,19)., og
at vi Alle stal faa af hans Fylde, faa
af hamNaadeforNaade(loh. 1,16),
og formedelst ham opfyldes til alGuds
Fylde (Eph. 3,19). Saligt er det
Menneste, fom ceder af dette
vi cede af det Jordiske og maa
dog omsider dF, men hvo som ceder as
Livsens Jesu Christo, han stal
aldrig 6, 50.51).
§ 4. Det fjerde i Psalmen er Vi
nen, hvorom Propheten siger V. 15:
Vinen glceder et usselt Menneskes
Hjerte. Ved denne herligeGudsSkab
ning, Vinen, erindrer Gud os ogsaa
sin megen Godhed, at vi stal kjende
hans Venlighed, som han har Lyst til
at bevise os. Mst har Gud de sorg
fulde og bcdrMde Hjerter til Gode
stabt Vinen. Giv, siger Salomo
Ordspr. 31, 6. 7., den stcerk Drik,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
