Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 Cap. Om Sol, Maane og Stjerner. 627
foldighed, §.3. Om deres LM, at det er
stedsevarende og nødvendigt, vift og stadigt:
saare hastigt; forunderligt og übegribeligt
(Guds Almagt og Biisdom til Lov og 3Ere) ;
beviser, hvor stor Himmelen er; (ved hvilken
derfor og Guds Barmhjertighed lignes); er
Billede paa Englene, de usynlige Stjerner,
§ 4. Om deres Virkninger, hvorom anføres
Paracelsi Mening ; men Author flutter saaledes,
at de kan henføres til disse tre Hovedstykker.
§ 5. At vise Tiden, som Gud har inddelt
alting i, § 6. Dernceft at vcere til Tegn,
dels naturlige, dels unaturlige, § 7. Deres
ydermere Udretninger, som er endel una
turlige, enten de Onde til Straf, eller de
Gode til TrM og Hjcelp ; endel naturlige,
som saavel yttre sig i Mennesket, som i den
store Verden; i denne vise de sig i adskillige
Ting. i Skyer, i Taage undertiden, i Sne, i
Kulde og Frost, i Hagel, i Ildslue og Brynde,
Torden og Lynild, i Regn. i Regnbuen, i
Dug, i Vmd og Veir. Heraf sees da, hvilken
en Sammenhang der er i Naturen, at saa
ledes det ene Kreatur er af Gud beflikket til
at virke i det andet.
I Mos. 1,14. Og Gud sagde:
vorde Lys vaa Himmelens
ndstrakte Befoestning, at
Skilsmisse imellem
Dagen og imelem Natten
og de skal vcere til Tegn,
og til bestemte Tider, og
til Dage og Aar. Ps. 104, 19.
Han gjorde Maanen til be
stemte Tider; Solen veed
sin Nedgang. Sirach. 43,
2. 6. Solen er et forunder
ligt Redskab, den HFiestes
Gjerning. Det er en stor
Herre, som gjorde den; og
fremskyndte dens ved
sit Ord.
§ 1. Stjernerne ere himmelske
Legemer, og Lys af et himmelsk Boe
sen og Natur, og ere formedelst Guds
almcegtige Ord fatte paa Himmelens
Udstrækning, til at oplyse Jorden, til
at gjM Skilsmisse imellem Dag og
Ncchtilat adstille Tioer,Dage og Aar,
og til at pryde den gansteHimmel ; des
ligestetilat give adfiilligeTegn,saasom
Naturtegn, Vredetegn og Naadetegn.
Nu siger Gud ved Esciias C. 40,26:
Opløfter eders Mue i det og
seer, hvo skabte saadanne Ting? den
som udftrer deres Hoer ved Tal; han
kalder dem alle ved Navn. Og ved
Psalmedigteren Psal. 147, 4: Han
tceller Stjernernes Tal, han ncevner
dem allesammen ved Navn. Derfor
er det billigt, at vi efter stig Forma
ning og Befaling, betragte og beskue
den HM Himmel og Stjernerne deri,
at vi deraf kan kjende Skaberens Al
mcegtighed og Biisdom, og derfor si
ger og David Ps. 19, 2: at Himlene
fortcelle Guds Mre, og den udstrakte
Befcestning forkynder hans H«enders
Gjerning. Det som i Stjernerne, Sol
og Maane fornemmelig er at betragte,
og HMg at forundre sig over, kan
henftres til tre Hovedstykker: blandt
hvilke det ftrste er deres Storhed og
Mangfoldighed, det andet deres
og det tredie deres Virkning og Udret
ning.
§ 2. Angaaende det ftrste, da ere
vel Stjernerne eller de himmelske Le
gemer ikke alle hinanden saaledes i
Storhed overgaaende, som de synes
for vore skrøbelige Aine at vcere enten
stMe eller mindre ; thi Maanen sy
nes stMre, end nogen af de andre
Stjerner, og er dog meget mindre,
end mange af dem ; Solen er ikke heller
af de Drste Stjerner paa Himmelen,
alligevel at den synes saa at vcere.
Thi adskillige af Fixstjernerne ere
langt stMe. Og hindrer det ikke, at
Solen og Maanen kaldes i Skriften
de to store Lys ; thi det er ikke at forståa
om deres Udstrockkelses og Vidheds
Storhed,men omderesLysesStorhed,
og at de mere oplyse Jorden, end alle
40*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
