Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Sol, Maane og Stjerner. 631
4 Cap.
Mening er denne, at al naturlig Viis
dom, Kunst og Skikkelighed, som et
Menneske paa Jorden kan paafinde
og er begreben i Stjernerne.
Deraf, siger han, komme de store og
naturligeMestere i allehacmdeKunster
og Paafund. Thi Naturen driver
saadanne Folks Tanker og Sind, at
de med stor Flid og Agtsomhed ar
beide og lcegge Vind paaKunster, paa
det at Guds Gjerninger maa aaben
bares og komme til Lyset, Gud til
Mre og Menneskene til Gavn og
Gode. Thi saa har Gud lavet og
stikket det og lagt saadanne Liggenfce
i Himmelen, som i sine skjulte Skat
kammere, paa det han i sin Tid vilde
formedelst Menneskene lade alt faa
dant til Dagslys fremkomme. Og
de samme uddeler han, ncmr, hvor
lunde og for hvem han vil. Og i saa
Mande, nemlig ved den underlige-
Virkning eller Arbeidelse og Indfly
delse, fortcelle og Himlene Guds LEre
og den udstrakte Befæstning hans
Hcenders Gjerning (Ps. 19, 2.),
hvilket siger han, skeer ikke alene ved
Himmelens Storhed, ved Stjerner
nes Orden og visse LM, menfornem
melig ved deres Virkning. Deraf ere
alle de udsprungne og opkomne, som
have fundet paa nye Ting, ikke af sig
selv, men idet de har deri vceret nogle
Redskaber, ved hvilke Himmelen ha
ver fuldendt den Virkning, fom dem
af Gud var indplantet, og fremdrevet
Kunsterne til Lyset af Guds forborgne
Skatte og Liggendefæ, og ligefom et
Troe givet sin Frugt i sin Tid. Thi
i saa Maade og ikke anderledes stulle
I og forståa Stjernerne i deres Virk
ning. De have deres Tid til at boere
deres Frugt i. Og hvo fom er en god
Stjernekiger, og mereforstaar sig paa
Stjernerne, end paa den rette Reg
nekunst, han veed og sorstaar, hvor,
hvorlunde og naar saadant et Trce
stal blomstres af Himmelen og give
sin Frugt. See, saaledes fortcelle
Himlene Guds Mre og den udstrakte
Befcestning hans Hcenders Gjerning.
Og er derfor en stor Vildfarelse, at
man mener, Menneskene af sig selv
har paafundet noget Godt, efterdi de
ere ikkun nogle Redskaber dertil, ja
og Himmelen selv ikke gjM det
as sig selv, men er ikkun ligesom
et Skab, Kiste eller Kammer, i hvil
ket den Merste Herre og Skatmester
lcegger sine Liggendefceer, og deraf si
den uddeler dem til dem, som han har
udvalgt og bestikket dertil; see, saa
kommer al god Gave og al fuldkom
men Gave heroven af fra Lysenes Fa
der (Jak. 1,17). Al Viisdom kom
mer fra Herren og er hos ham evinde
lig (Sir. 1,1). Og de Gaver med
deler han os enten middelbart og na
turligviis eller umiddelbart og over
naturligviis. Derfra kommer da al
naturlig Viisdom, derfra kommer al
Forstand i alle natnrligeTing, i verds
lig Ret og Lcegekunst. Deraf har alle
artige Skjaldere og Poeter, listige
Musikantere, kloge og sindige Tale
mestere, kunstige Haandvcerksmestere i
allehaande Arbeider, i Trce, i Metal,
i Stene, alle verdslige Regenter, alle
kloge Krigsfolk deres ftrste Udspring
og Oprindelse. Korteligen, Enhver
faar det fra sine naturlige Gaver, ef
tersom de ham af Gud tildeles. Men
de, fom Gnd Herren opfylder i over
naturlig Maade med ViisdomsAand,
faafom de Kunstnere i det gamle Te
stamente,Bezaleel ogOholiab (2Mos.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
