Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Sol, Maane og Stjerner. 4 Bogs
640
fMst tale om Maanen, derncest om
Solen, og for det Sidste fremstille
nogle Lcerdomme og Erindringer om
Sol, Maane og Stjerner.
§ 2. I Macmen er HKlig at for
undre sig over dens Lys, at den voxer
af og til og holder deri sin visfe Tid,
og naar det er ligefom udslukt, teen
des det igjen, og voxer til jo mere og
mere og bliver ligesom anden Vcext
stedse stirre. Hvilket den gode Gud
derfor faaledes har lavet og stikket,
at man kunde efter Maanestinnet
dele Aaret og i en vis Maade gjM
Forstjelpaa Tiderne, paa det at Men
uestens Handel og Forretninger kunde
ordentligen og stikkeligen forhandles
og forrettes. Det er det i Ps. 104,
10. meldes: Herren gjorde Maanen
til bestemte Tider; thi varderikke
Maanens Forandring og adskillige
Maaneder og Dage til, da kunde hver
ken i Guds Kirke og Menighed, eller
i verdslig Regimente, Rettergang og
Huusholdning vcere nogen god Skik
og Orden, og hvilken gruelig MM
hed, Ustik, Uorden og Vildrede vilde
da blive i alle Stcender ? Det Aller-
viseste og Klogeste i alle Stcender er,
noest Guds Frygt, at holde en god Skik
ogOrdenog atrammevaadenretteTid.
Kan en og Regent,
desligeste en Huusfader gjM det, da
ere de deri lykkelige og b>r deri prises
kloge og suilde; thi detstaar Altsam
men VaaTiden. Hvad fomsteer Mtide,
det fordcerves og blider intet nyttigt ;
thi Gud har besluttet Alting i Tid,
Maade og Vcegt, og enhver ret Tid
fMr sin Velsignelse og lykkeligeFrem
gang med sig. Alting haver en bestemt
Tid ; og alt det, som man haver Lyst
til under Himmelen, haver sin Tid,
siger Salomon Prced. 3,1. Vel den,
som ikkun kan ramme VaaTiden ogTi
men. OgderomharmanGud lltbede
og paakalde. Saa see vi daGndsViis
dom deri, at han efter Maanens For
andring og visfe LB har bekvemme
lig afdeelt Tiden, at der kan vcere god
Orden og Skik paa Jorden. Saa
maa og Maanens Forandring tjene
dertil, at der kan vcere Forandring og
Omskiftelse paa Jorden, og hver Tid
kan bcere sin fcerdeles Frugt, Nytte og
Gavn, Menneskene tilgode; thi man
har gjerne noget Nyt i hver Macmed
detgcmsteAarigjennem. EnMacmed
fMr det med sig, en anden et andet.
Thorsmacmed tilftrer en fcer Guds
Gave, MaiMaaued eu cmden,Skjcer
sommer en anden, Ormemaaned en
anden, HDmaaned en anden, Fiste
maaned en anden. Hver Maane har
sin egen GrM og Vcext, sine egne Ur
ter, sine egne Frugter, sine egne Fiste,
sine egne Fugle, sit eget Veirligt, sin
egen Vind og saa fremdeles. Saa
dant og andet mere i Maanens Han
del og Beskaffenhed giver os faa for
underlige Vidnesbyrd paa Guds vise
Skik og Orden, som han har sat deri,
at man det ikke uoksomkan udgrunde.
§ 3. Angaaende Solen, om hvil
ken der og staar i Ps 104,19.: So
len veed sin Nedgang, da er derom at
betragte ftrst Solens Gang og LM
Derved bliver Dag og Nat, derved
og Dagene og Ncetterne forlcenges el
ler forkortes, ligesom og de sire Aars
tider, Baar, Sommer, Host, Vinter,
derved foraarfages, hvilken Altfam
men kommer Menneskene til Gavn og
Gode. Der er og atmcerke Sollyets
Vished, over hvilket og Hedningerne
have forundret sig, og deraf sluttetog
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
