Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 Bogs
Om Sol, Maane og Stjerner.
642
at endogsaaHedningernei deresMM
hed har af Fornuften kunnet starte So
len at vcere faare forunderlig. Deres
Vildfarelse og Blindhed ville vi ikke
folge. Vi cmsee ikke Solen som nogen
Afgud, fom og er forbudt i 5 Mofb.
4, 19., hvor der staar: Tag dig vare
at du ikke skulde oplp’ste dine Dine mod
Himmelen, og du stuld e see Soleu og
Maaneu og Stjeruer, den gansteHim
melens Hcer, at du stulde tilskyndes
til at tilbede dem, og tjene dem, hvilke
Herren din Gnd har nddeelt til alle
Folkene nnder den ganske Himmel, det
er, skabt dem til at tjene dem. Men
vi see til Solen som til Gnds Vcerk
og Gjerning, som han har stabtog
gjort dertil, at den stal vcere den dei
ligstc af alle synligeHimmelensStjer
ner, og med fitLM ogKraft re gjere alle
jordiske Ting ; thi alle Kreatnre ere
Gnds Speil, i hvilke vi stal lcere at
kjende deres Skaber. Og derfor siger
og Sirach C. 43,2. i Særdeleshed
om Solen : Solen, naar den beskues,
forkyuder i sin Opgang om Gud ; den
er et forunderligt Redstab, den HK
estes Gjerning. V. 6: Det er en stor
Herre, som gjorde den.
§ 4. Ellers til en Beslutning as
dette Capitel, har vi at agte efterføl
gende Laerdomme og Erindringer om
Sol, Maane o g Stjerner. Forst have
vi at betcenke deri Guds Almcegtighed
og Viisdom. Hvor viselig og deilig
har Gnd bestiller det, at hanhar gjort
Solen til at pryde og oplyse Dagen
og Maanen til at oplyse Natten, des
ligeste med saa mangfoldige Stjerner
prydet Himmelen ? thi Lyfet er alle
Tings hsi’ieste Prydelse og Deilighed.
Vi sornndre os, naar En nogensteds
bygger etstjMt Hus og prydet dermed
Billeder, Maling og deilig Farve, me
get mere stal vi da forundre os paa
Himmelens vceldige Bygning som er
prydet med saa store, deilige og mange
Lys, og hvor saa, mangfoldige Stjer
ner skinne og blinke, hvis Tal Gud
tceller og ncevuer dem allesammen ved
Navn; stor er den Herre og har stor
Kraft ; der er intet Tal paahans For
stand (Pst 147,4.5). Efterdi at vi
nu vide dette, saa stal vi love Guds
Almcegtighed og Visdom i alle Ting,
om han end befaler os at gjM og tro
det, som vi ikke kan begribe, ja det, som
synes os at vcere daarligt, saa stal vi
dog tro og gjM det. Thi Gud kan
gjM over alle Ting, langt overflødi
gere end de Ting, som vi bede eller
forståa (Eph. 3, 20),ogGudsDaar
lighed er vifere end Mennestens Vis
dom (1 Cor. 1, 25). Derncest lcerer
os Sol og Maane og de andre Stjer
mr med deres visfe at betragte
Guds Saudhed og Stadighed i haus
Forjcettelse. Thi ligesom Gud stadig
og viselig holder det, hau i Skabelsen
harsagt om Solen, MacmenogStjer
nerne, saa stal han ogsaa iligemaade
stadig og tryggelig holde, hvad Andet
han har sagt; som vi og mcerke,
han har gjorti andre Stykker, og fuld
kommet til Punkt og Prikke, hvad der
var sagt, saasom at han, eftersom sagt
og forjcettet var, har fendt Messias
til Verden, har forandret og ødelagt
! adskillige Monarkier og Riger, desli
! geste i adskillige Maader frelst sin
! christen Kirke af Vaade og Fare, der-
for siger han ogsaahosProphetenle
! remias C. 33, 20. 21.: Dersom I
, knnde rygge min Pagt med Dagen
! og min Pagt med Natten, at der isse
! blev Dag og Nat i deres Tid, og stal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
