Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 Bogs
650 Om Havet og Vandene.
inden i Jordens Hnler, som gjMe, at
Havet stiger op iVeiret,ogforaarsage
Flod og Ebbe, og slig Damp og Vinde
at forvoldes af Stjernerne og af Maa
nen, og naar samme Damp og Vind
er kommen ud af Havet, saa fcetter
det sig igjen. Paa hvilken Maade
Maanen ikke alene skulde drive Havet
op og ned, men og desforudenforaar
sage saadanne Dampe og Vinde.
Hvilket synes at vcere altsor mKsomt
for Maanen; thi hvad skulde deu da
ikkun have at gjM med den blotte
StrM Euripius alene, endsige med
alle andre? hvad vilde der da blive af
de andre Vande, som ikke har paa
samme Tid Flod og Ebbe, som Ha
vet; men i langt andre Tider? hvad
skulde da og bevcege dem, og ftre dem
til sine Steder? og hvad driver og
Kilderne af Jorden? mon Maanen
og dens Damp gjordet? ingenlunde.
Den rette Mening om Aarfagen til
Flod og Ebbe, fom mig tykkes, er
denne, at Havet har i sig selv sitLM
Maneer, Skik og drivende Aarsag,
hvilken det følger, og derved lMr af
og til, Flod og Ebbe. Havet og
Vandet er et Element og et Element
har i sig en levendes og brændendes
Kraft, baade almindelig og fcerdeles,
hvorved det bevceger sig felv, og der
ved og fremdriver alt, hvad det i sig
begriber. Har Gud jo skabt og indgi
vet alle Elementer deres Liv og Be
varelse, skulde hau da ikke ogsaa have
gjort sligt meget mere ved Havet, som
er saa stort og vidt? skulde hau ikke
ogsaa have indgivet det sligt, og bega
vet det med en levende Aand og Be
vægelse, menheller have skabt det uden
al Bevcegelse? Har han Magt og
givet Himmelen sine Stjerner, som
holde deres visse Tid, meddeelt ogsaa
Luften fin Bevægelse, givet og Jor
den sin visfe Tid til at grMnes og
blomstre, og frembcere sine Frugter
i, faa har han ikke mindre givet det
store Hav, i hvilket Guds Vunder og
fornemmelig kjendes, sine indplantede
og medgivne Tids og Ordens Skik
og Regler, som er Havets usynlige
Stjerner, som de drive og regjere, ved
hvilket og alle Vand bevcege sig, og
derved flyde og l>be uden Afladelfe.
Derved lMr Havet hver Dag fra og
til, Flod og Ebbe. Og deraf be
vceger og det middellandsie Hav sig i
scerdeles Maade, til og fra, dog
saa, at det med Linene ikke synderlig
kjendes. Derved Mer og den StrM
Euripius og de Vand i Eubcea eller
NegroponthverDag syv Gangefra og
til. Den indvortes bevcegende Aarfag
gjM det og ikke en blot udvortes. Hvad
venderMagnetstenenesterNordpolen?
Hvad dreier og bevceger Solcnsßlom
ster og andre deslige efter Solen?
fag det? Fordcerves og forgaar den,
efter og ere ligefom Derfor maa
enhver naturlig Tiugs, fornemmelig
ethvert Elements, saavelsom og bevce
gende Tings Oprindelse, levende og
bevcegendeAarsag vcere indvortes deri.
Saa maa derfor Havets bevcegende
Aarfagtil at stifte Flod og Ebbe vcere i
Havet felv, nemlig dets indvortes Be
v’cegere og Drivere, fom driver det op i
Veiret og gjsr, at det trnder, stiger af
DybetoviHMn ogbnldrer,ja ligefom
opfyder, ligesornVandet, naarlldener
derunder, og scetter sig igjen. Derncest
er at mcerke i Hcwets Flod, at Gud ikke
alene har givet det den Art og Natur,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
