Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 Cap. Om Havet og Vandene. 651
vt det i visse Tider og Timer opstiger,
opfvceller, optruder og bliver HM, men
at det og har i samme Flod og Opsti
gelse sit visse Maal og Grcendfer paa
Landet, til hvilke det kommer, ogover
gaar ikke samme Maal og Grcendfer.
Har sit visse Sted og Markestjel, hvor
HM det stal opstige, og naar det er
kommen saa HM, saa viger det natur
lig og as sig selv tilbage igjen, hvoraf
er at slutte, at Gud har sat Havet en
vis Lov, Orden og Regel fore, hvor
HM det stal opstige. Idermere maa
og iagttages Havets Overensstem
melse med Himmelen, som sees endel
i Flod og Ebbe, som sagt er, endel i
adskillige Dyr i Havet, som ogsaa rette
sig efter Himmelen, saasom at Skjcel
fistene ere i Fuldmaane fede, men si
den magre; item, at adskillige Dyr i
Havet bcerer forud Vidnesbyrd om den
tilstundende Storm og Veirets For
andring, hvilket og nogle Fugle gjM,
som ogsaa ere komne af Vandet, og
mest Vandfugle, fomnoere sig afßan
! det, hvorom man kan lcese Basili 7de
Tale om de sex Dages Gjerning. Og
! forvoldes alt sligt af Havets Sam
’ menstemmelfe med Stjernerne paa
Himmelen. Endelig maa og ansees
Havets Salthed og Vandets Overflø
dighed. Havet er Vandenes Sam
! lingssted og det oprindelige Scede og
Hjemsted til alt Band. Derfor viser
! Salomo i Prced. Cap. 1, 7, at alle
Vande l>be til Havet og komme fra
Havet. Og derfor er og Vandet i
overvættes og übegribelig Overflødig
hed i Havet. Men, at Havet ikke
bliver fuldere og ikke flyder over, det
vil Nogle sige, kommer deraf, at de
Vande, fom flyde til Havet, forraadne
deri, ligesom Mennestens Legemer
forraadne, naar de komme i Jorden ;
thiiHaveterenmoegtigForraadnelse,
og Havet er alle Vandes og der
for bliver det ikke fuldere af de Vand,
fom l>be deri, som en tydst Philosop
hus eller verdslig Lcerer siger, men det
er rimeligere, at Havetderfor ikke bli
ver fuldere af fammeßande, fom flyde
ned i Havet, de komme ogsaa af Havet,
faa at, hvad tilovers er paa et Sted,
det mangler paa et andet Sted og fa
rer didhen igjen. Thi Havet er alle
Bandes Element, af hvilket de alle
voxe og i hvilket de maa atter hen igjen,
at Salomo derfor Prced. Cap. 1,7.:
Alle Bcekke l>be i Havet, dog bliver
Havet ikke fuldt ; til det Sted, fra hvil
ket Floderne We, did komme de til
bage for at IM. Angaaende Salthe
den, da er Havet faare falt og, faafnart
fom ferstt Vand kommer i Havet, bli
ver det ogfaa falt derved og ligefom
og er fom et dM Vand imod det
ferske at ligne. Er derfor Havet alle
vegne falt, og deraf mene Mange det
og kommer, at Havet ikke lider noget
dM Lig eller Aadsel i sig, men skyder
alle dode Lig og Aadsel ud af sig. Thi
efter deres Mening stal denne Salt
hed volde, at det ikke taaler noget Aad
sel i sig ; mm hvoraf kommer Havets
*) SKgt om denne Overflødighed kan man og deraf slutte, at, fMend Bandet og Jorden
bleve adskilte, da stod Bandet langt over Jorden, og Jorden var skjult deri, hvilket be
vises af de Ord i den 104 Ps. B. 5:c.. Herre, du grundfastede Jorden paa sine Grund
volde, at den ikke stal ryste evindelig og altid. Du skjulte den (nemlig i Skabelsen oq
ssrend den blev adflrlt fra Bandet) med Afgrunden, som med et Klcide, Bandene stode
over Bjergene. De flyede for din Trudfel, de fore hasteligen vort for dm Tordens RM
Biergene fore op. Dalene fore.ned til det Sted, fom du grundfcrstede for dem Du
Me Graudser for dem, derover skulde de ikke gaa. de skulde ikke igjen skjule Jorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
