Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5 Eap. Om Havet og Bandene. 653
gjMs tidige og modne. Derfor tM du
ikke ved at kjcere dig efter dem, fom sige
og mene, at flige Metaller, Minera
ller og Stene ere kun Jordens Frug
ter. Thi det er en Bilfarelse. Og de
res rette Oprindelse er, som sagt er,
af Bandet. Og hindrer det ikke, at de
voxe i Jorden og optages af Jorden,
som det og om Jern meldes slob 38,
2). Thi, om de end voxe i Jorden og
optages af Jorden, saa have de dog
ikke derfor deres fMste Sced og Op
rindelfe af Jorden. Ligesom Trceer
og Urter voxe vel i Luften, men har
dog ikke deres ftrsteOprindelseafLuf
tm, men af Jorden, i hvilkenderes
Rod og er, faaledes voxe og vel flige
Stene, Metaller og Mineraller i Jor
den, men de ere dog komne af Ban
det og har deraf alene deres ftrste na
turlige Oprindelse. Ligesom Jorden
har sin Bcext og Trceer, af hvilke en
hver har sin Frugt, saa har og Ban
det sine Trceer og metalliske Frugter,
som det driver frem i lordensGcmge,
Huler og Revner, og, naar de komme
i Jordens Gange, hcerdes de og blive
steenagtige, og et metallisk eller mine
ralist Trce avles, saa vidt udbrede sine
Grene i Jorden, saa at en Green ofte
strcekker sig over tyve, fyrgetyve eller
og tredsindstyve eller flere Mile, og,
! naar samme Frugt er udM og udta
get, saa fortMes samme Trce og lige
som i sig selv, hvorved Bjergvær
kerne blive til Intet og er intet mere
af dem at hente, og derimod paa et
andet Sted noget Nyt beteer sig, lige
som den alvise Skaber har bestikket Al
ting sin Tid, Ende og Begyndelse. El
lers maa vi her betcenke Elementernes
Benstab, Samfund og Enighed, og
hvorledes den ene fMr sin Frugt i det
andets SkjFd og driver det frem til
MennestensNytte. Hvormangenher
lig Frugt ftder Firmamentet eller
Himmelen i Lnften? Giver os ved
Luften Regn ogDug,Barme ogKulde,
adskillig Slags Veir og Vind og an
det deslige. Jorden iligemaade ftder
saa mangen en herlig Ingelog Frugt
i Luftms SkjFd, hvor de grMnes,
blomstres og blive modne og saa ad
skillig Kraft og Velsignelse af Luften,
fom ligefom med sine Arme og Vin
ger dem omfavner, at de ikke stal lige
fom kvceles, do" og fordcerves, faa at
Luften ligesom opammer dem og som
enAmme ncerer og opklcekker fremmede
BM. Atter igjen annammer Jorden
og Bandet i sig Luftens Frugter, nem
lig den forborgne og hemmelige Livs
Kraft, fom Luften med sig ftrer ; thi
Luften gaar igjennem alle Elementer
og giver dem ligefom Liv. Udcn Lnf
ten kan ingen Ild tamdes, nien
maa slukkes. Uden Luften raad
ner Bandet og ligesom for
dcerves, og alle Jordens Frugter
maa uden Luft kvceles. Og faaledes
bcerer og ftderogfaaßandet siueFrug
ter i Jordens Bug og og der
meddelerMennesteue dem imange for
underlige Slags Maader, og, ligefom
TrceerneiadstilligeMaaderog Skikke
bcere deres Frngter og Menneskene
dem meddele. Er og forunderligt, at
fomme af Bandets steenagtige Frug
ter avles i Bandet selv og ere der ge
meenlig Wde, men naar de komme op
af Vandet og i Luften, blive de haarde,
faafom Koraler, der ere ofte befundne
gcmste Wde, der de nylig opkomme af
Bandet, og ere siden med Tiden blevne
i Luften hcerdede, og at en Poet derom
siger:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
