Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
656 Om Havet og Bandene. 4 Bogs
i bemeldte Ord af Psalmen omtales.
At Gnd har fMst lcert Menneskene at
bruge Skibe, viser Noha Historie, i
hvilken der meldes, at Gud befalede
Noah at bygge Arkens forunderlige
Skib, og at bege det uden og inden
si Mof. 6, 14). Det er og mærke
ligt, at, faasnart Noah og hans Folk
vare indgangne i Arken, lukkede Gud
til efter dem (1 Mof. 7, 16). I
Viisdommens Bog Eap. 14, 1. :c.
gives os efterfølgende fmukke Be
tænkning derom: Skibe, staar der,
haver Begærlighed til Vinding op
tcenkt, og kunstig Viisdom beredet,
men dit Forsyn, o Fader, styrer det;
thi du har givet os Vei i Havet og
tryg Sti iblandt Bælger. Saa du
beviser, at du kan frelfe af alle Ting,
dersom Nogen endogsaa gav sig der
paa foruden Kunst. Men dn vil, at
din Viisdoms Gjerninger stal ikke
vcere Mkeslsse, derfor betroMenneste
ne deres Sjcele faa faare lidet et Trce,
og komme igsennem stormende Bol
ger vaa et Skib, og blive frelste. Thi
i Begyndelsen, der de hovmodige
Kjcemper bleve ødelagte, flyede de,
fom vare Forhaabning til at formere
Verden, til et Skib, og lod faa Berden
Mselsced efter sig, der de bleve sty
rede ved din Hacmd. Thi det Trce er
velsignet, ved hvilket Retfcerdighed
skeer. En stor Hjcelp til at ramme
den rette Kurs i Seilladsen er Mag
neten; thi af en fcer Art, fom Gud
har begavet den med, vender den sig
altid mod Norden, og derved vide
søfarende Folk den rette Knrs og
Maal, fom de stal feile efter. Og
havde de ikke Magnetstenen, ved hvil
ken de derom blive underviste, da vidste
de, hverken hvor de vare, eller hvorhen
de stulde. Magneten lcerer dem alt
sligt og derved har man for stakket Tid
siden begyndt at seile til de Steder,
som ere allerlængst hen i Bester og
Oster. Og ere mange skrevne
om saadanne underlige Seilladser, og
deri antegnet, hvad for Aer, Land,
Folk og Kongeriger man dermed har
opfunden, og meget deri berettet, som
man ikke nden allerstørste Forundring
kan lcefe.
§ 3. For det tredie taler og Pro
pheten i Pfalmen om Havets Dyr,
der vrimler det, der er ikke Tal van,
der gcm levende Fiste, de smaa med de
store, siger han. Man strider, at der
stal vcere vel faamangeogmangeSlags
Dyr i Havet, som vaa Landet, hvilket
er et stort Guds Uuder. Er og HK
lig at forundre sig derover, at den
store Mangfoldighed af Fist kommer
i sin Tid frem afDybet, lader sig see
i store Hobe som en Faarehjord, og
giver sig i Mennestens Hcender, og
byder sig til at vcere deres Spise,
hvorved Havet ogsaa bliver Guds un
derlige Spisekammer, ved hvilket Gud
bespiser den største Part af Menue
stene.
§ 4. Omsider taler og Propheteu
i Scerdeleshed om Hvalfiske, og siger:
Det er og Leviathan, eller Hvalfiske,
som du, Herre, dannede, at lege deri.
Disse Fiste stille os ogsaa Guds store
og forfcerdeligeMagtforMne hvortil
Gud felv ledfager, der han faaledes ta
ler til Job (Cap. 41, 9.) om Levia
than: Dens Nyfen glr hver Gang,
at der stinner et Lys, °g dens Aine
ere, som Morgenrodens Menbryn.
(B. 11.): Af dens Ncesebor udgaar
Wg, som af en fydende Gryde,
og af en SL. (V. 16.): For dens Hol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
