Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 Bogs
Om Dyrene
660
dem taknemmelige for din Godhed,
og de underlige Ting, som du gjM
imod Mennestens VM. Naar og
dine Vandvover, o Herre, og Troeng- !
selers Bælger gaa over mig, naar For
følgelsers VandstrMme ophceve sine’
brusende Bolger, ere store og bruse
forskrækkelig, saa beviis dig for mig
at vcere langt stMe i det HK. Naar
det Verdens Hav wmler og raser,
naar Bjerge maa falde ind ved dets
ustyrlige Anfalde faa lad du din Bo
lig, dine Troendes Hjerter, hvori du
bor, blive ret lystig i dig, kom den til
Hjcelv itide. Naar mine Synder
trcege mig, faa forbarm dig over mig,
undertryk dumme Misgjerninger, og
kast dem i det dybeste af dit uudgrun
delige Naadehav. Og bevceg endelig
Havetog det TMe, at Hedningernes
Trost, vorHerrelesus Christus,HK
lovet over Altiugi Evighed, maa snart
cmbenbares til dine sukkense Troen
des fuldkomne ForlMnng. Amen.
Det sjette Cavitel.
Om de levende Dyr paa Jorden,
og om Mennestens Ipperlighed.
Dette Capitel deles i tvende Parter. I
den fyrste handles om Dyrene. Z 1. Af
1 Mos 2. vises den Viisdom, Adam havde
i at kjende deres Art, hvortil Gud og mser
os, at vi og deri kan kjende ham. §2. Af Ps.
65 lares Guds Forsyn over alle Kreatnre,
i hvordanne de ere. § 3. Af Ps. 104. vises vi
dere Guds Forsyn, nemlig, dets Almmdellg
hed over de trcengende Kreature, meest Men
nestene; dets Behagelighed formedelst den
Attråa, der er i alle indplantet, t:l at We
deres Fode; dets Rundhed og OverflMghed;
dets Novendighed, idet Alting vestaar alene
ved Guds Ord °z Kraft; det, som Guds For«
syn dels i sig begriber, dels beror :, nemlig
Guds Kundskab og Bidflab, Omsorg, Almceg
tighed og Allestedsnærværelse, s 4. Lår
domme deras dels til Formaning dels til
TrM og Opmuntring.
i Mos. 1, 24. Og Gnd fagde:
Jorden udgive levende Dyr
efter sit Slag, Fce og Orme
og Dyr vaa Jorden efter sit
Slag. Ps. 104, 21. De nnge
LFver brFle efter Rov, og
gaa ud, sor at sFge deres
af Gud.
§ 1. Viismanden (Cap. 7, 20.
21.) berMmer sig, at han veed alle
tamme og vilde Dyrs Art, og siger
at Viisdom har lcert ham saadant.
Hvoraf er at stutte, at faadan stor,
grundig Knndstab vaa alle Dyr, er et
synderligt Stykke af den naturlige
Viisdom. Derfor lcese vi ogfaa, at,
der deu almcegtige Gud havde gjort
allehaande Dyr vaa Marken og alle
haande Fugle uuder Himmelen, stik
kede han dem til det ftrste Menneske
Adam, at han kunde fee, hvorledes
han vilde kalde dem ; thi, ligesom han
kaldte dem, saa skulde de og hede. Og
Adam gav alt Kvoeget, og Himmelens
Fugle, og alleDyrvaa Marken Navne
(1 Mos. 2, 20). Saaledes maatte
Adam til sin Skabers Wre lade ste
den Viisdom, som ham i Skabelsen
var indgioen. Maatte derfor fMbe
skue Guds Viisdom og Almcegtighed
i de mcmgehaande levende Dyr, og
hvor nnderligen Gud havde stabt et
hvert af dem med fcerdeles Skabning,
Figur, Skikkelse, Billede, Farve, Lyd
og audet saadant. Og at stige Kjen
detegn og Egenskabers Mcerke erag
tcde han straf efter den Viisdom,
Gud havde givet ham, ethvert Dyrs
Art, Natur og Egenstab, lagde saa
Navn vaa ethvert efter sin Art og
Egenstab, hvilket Navn ogsaa befat
tede i sig hvert Dyrs Art, Natur og
Egenstab. Og stig Egenstab saa og
Adam til, der hankaldteEva enMand
inde; thi, sagde han, denne er tagen Z
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
