Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om Dyrene. 4 Bogs
664
forglemme sig selv, om han os skulde
sorglemme. Derfor, o Herre ! vogte
vore Aine, paa dig, og du giver os
Spise M. 145, 15). Fremdeles
staar der i samme Psalme om Dy
rene : Giver du dem, da sanke de, op
lader du din Haand, da mcettes de med
Godt. I disse Ord erindres vi forst
almindeligomKreaturenesogDyrenes
Opholdelse, og at de sanke den Fode,
Gud giver dem. Gud hari hvert Krea
tur og Dyr iudgivet og indplantet det,
at de vide at sFge deres Fode, og den
at samle og sanke, hvilket Ond har
gjort dersor, at han kan vederkvæge og
med Fode forlyste alt det, fom lever,
og Guds Godhed faa kunde aabenba
res, og vife, hvilken frydefuldgj/rende
Gud hau er, fom elsker Livet, og ikke
alene skaber, men og fryder og glcrdcr
sine Kreature, ja alt det, som rpres,
og lever. Fryder og glceder da Gnd
alt det som og lever, eia! da har
han ikke skabt os Mennesker til idelig
Bedrpvclse, men vil og stundom unde
os et umådeligt Maaltids og Vert
stabs Gloede i Herrens Frygt, vil og
ikke, vi stal stedse grcemme os og sorge,
men at vi ogsaa skulle stuudom vcere
glade. Hau skal ikke heller beholde
Vrede over os evindelig sPs. 103,
9.), mm give os ogsaa Prydelse for
Asie, og Glcedeus Olie for Sorg (Ef.
61, 3)! Derfor beder og Mofes(Pf.
90, 15.): Glced os, Herre, efter de
Dage, fom du har plaget os, efter de
Aar, fom vi have feet Ulykke. B. 17.:
Herrens vor Guds Liflighed ocereover
os. Han har og felv scerdeles lovet og
tilsagt, at hans Tjenere stulle cedeog
synge med Fryd og Hjertets Behag
,Es. 65, 13. 141. Derncest erindres
m affammeOrd om Gnds rigeßund
hed, at han ikke ftder sine Kreature
med Karrighed, menruudcligogover
flMgen; thi der meldes: Han giver
dem at sanke og samle, oplader og sin
Haand, og lader dem mcettes. Gud
bespiser saa rund eligen, at derom mel
des (Ps. 65, 12.): Hans Fodspor
dryppe med Fedme. Alle Kreature
har deres Tid, paa hvilkeu Gud be
spiser dem rigeligeu, ja saa rigeligen
at de deraf fedes. Naar Fngleue i
Lrrften, Dyreue i Skoven, Kvceget
paa Marken, Faarene i Engen, Fi
skene i Havet gaa i deres Fedme, og
ere ligesom spcekkede, da dryppe Guds
Fodspor visselig af Fedme, og da er
og deres Tid i hvilken Gud giver os
dem i Hcender. Det er denviseHuus
saders og snilde Huusholdeis Forsig
tighed. Saa so’rgerGud for stue hung
rige VM. For det sidste staar der og
i samme Psalme : Skjuler du ditAn
sigt, da forscerdes de, samler du deres
Aand sra dem, da opgive de Aanden
og komme til deres StM igjen. Ud
sender du din Aand, stabes de, og du
sornyer lordeus Skikkelse. I hvilke
Ord vi bMe, hvoraf vort og alleKrea
tures Liv bestaar, uemlig af Guds
Aaude. Det er Guds Aand sg le
vendegørende og opholde:rde Kraft,
fom i alle Ting er. Om hvilken der
og staar i Viisdommens Bog (Cap.
11, 27. og 12, 1.): Du fom elsker
Sjcele, din uforkrænkelige Aand er i
alle. Ved Guds opholdende og leven
degjorende Kraft, er ikke alene Alting
i dm forste Skabelse skabt, men ogsaa
endnu paa denne Dag opholdes Alting
derved. Og denne lcueudegjorenoes
Kraft er det Gnds Ord, ved hvilket
Gud Alting skabte : thr Hunlene ere
gjorte ued Herrens Ord, og al deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
