Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Part af den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
As Kjcerlighed meddeler Gud os:c. 4Bogs2P
.
676
har lige Bcesen med ham, end som
over sit Vcerk og Gjerning, han kan
gjMe, saasom over et Huus, der han
nogensteds bygger, eller andet desli
ge han gjM. Efterdi Guds HKste
Lyst og Beghagelighed da er i det,
som er hans Lignelse og Villede, og
hans Billede var ikke at sinde iblandt
de andre Kreature, dersor skabte han
Menneskene til sit Billede, vaadet
han kunde have sin HKeste Behage
lighed i Menneskene.
tz 2. Efterdi der og er Samfund og
Samkvem imellem dem, fom ere hin
anden lige, og den ene Lige holder sig
gjerne til den anden. Ond har og skabt
Menneskene ester sin Lignelse og Bil
lede, saa siger den sunde Fornuft det,
at Gud maa have Lyst og Behagelig
hed til at vcere i Menneskenes Sam
snnd og Samkvem, og vil, at et Men
neske stal holde sig til ham, have
Samkvem med ham og forlyste sig
i ham. Efterdi og Gud er den M
este Kjcerlighed, da har han og gjerne
villet meddele al sin Godhed med An
dre, og lade dem og nyde den med sig,
og have Delagtighed deri. Menskulde
han gjM Nogen deelagtig i al sin
Godhed, damaatte det vcere den, som
var ham lig, og kunde og blive deri
delagtig. Thi Lige annammer tilsig
sin Lige, og ikke den, som er sig alde
les ulig. Saa kunde og intet andet
Kreatur deri blive delagtig, udeu det,
som var Gud ncermest beslcegtet. Han
vilde ogsaa meddele sig med saadant
et Kreatur, som ham i en reen Kjcer
lighed kunde annamme, og Kjcerlighed
igjen bevise. Hvilket tilsammeniugen
egner as alleffynlige oglegemlige)Kre
ature, uden alene Mennesket. Derfor
har Gud villet al sin Godhed Menne-
siet alene meddele. Og derfor har
han alene skabt Mennesket efter sit
Billede, hvilket bestaar fornemmelig
i fuldkommen Kjcerlighed.
tz 3. Efterdi det er og omsider na
turligt, at der reiser sig Kjcerlighed
imellem den, som giver, og den som
faar, og kommer fra den, der giver,
til den, der faar, og atter igjen, fra
den, der faar, til den, der giver, og
dem begge forener og sammenbinder,
derfor stal Menneskene, som annamme
Guds Gaver, aunamme dem i reen
Kjcerlighed, ligesom og Gud af reen
Kjcerlighed dem tillige med sig selv et
Menneske giver og meddeler.
BM.
Hellige Fader! du har jo elstetmig
saa, at du har skabt mig i dit Billede,
og til detsamme igjenimig at oprette,
har givet mig din SM, og i ham den
Herligbed at vcereditVarn. Menjeg
har ofte vceret en Skamflik for din
Skabning, og ikke vcerd at kaldes dit
Barn, hvorfor dn kan ikkun have liden
BchagimineGjerninger. Ak! to mig
af mine Synder, og forny dit Villede
i mig, lad mig have min Lyst idig, og
lad mig med al min Gjerning vcere
dig behagelig i den Elstte, fom er din
SM, Jesus Christus, vor Herre.
Det femte Cavitel.
At Gud ved sin Kjcerlighed gi
ver og meddeler os sig selv.
3 1. Gud giver os sig selv ved sin.
Kjcerlighed, § 2. Dette ster i hans SM.
1 Joh. 4, 8. Gud er Kjcer
lighed.
§l. Ligervis som et Menneske gi
ver sig ganske i Guds Vold formedelst
sin Kjcerlighed til Gud, saa giver og
Gud os arme Mennesker sig selv ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
