Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Part af den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33 Cap. Guds Kjcerlighed og Selvkjcerlighed ere to :c. 709
Gud gjM Villien rolig, fredsommelig
og yndelig, saa gjFr Selvkjcerlighed
tvertimod Vcennestens Villie urolig,
nfredsommelig, uvenlig. Guds Kjcer
lighed gjM Villien fri, at man
ikke ernogmTingsUnderdcm ogTrcel ;
men Kjcerlighed til Kreaturme gjjZlr
Mennestens Villie ufri og Eu
til en Trcel og Slave for alle Krea
ture. Kjcerlighed til Gud gj/r Men
nestens Villie fast, vis og bestandig i
Gud; mm SelvkM’lighed et
Menneske ustadig og uvis, übestaudig,
som og tilforn er fagt; Kærlighed
til Gud gjFr et Menneske blid, stcerk
og rig; men Selvkjcerlighed et
Menneste urolig, grcemmeude, strube
lig og fattig. Guds Kjcerlighed
et Menneste hos Alle behagelig, men
SelvkM’lighed gjK- et Menneske for
trydelig mod hver Mand, hadefuld og
kivagtig.
VM.
Gode Gud og barmhjertige Fader,
her bcerer jeg mit arme Hjerte frem,
der endnu immer maa kvceles af Selv
kjcerligheds forgiftige Rod, og uden
din Naade og Hjcelp slet ikke sormaar
at udrydde den. Ak ! befri mig der
fra og opryk den reent af mit Hjerte,
paadetdinguddommeligeKjcerligheds
Sced kan komme til at vore og bcere
Frugt i mig og jeg nyde den mig til
Gode. Amen.
Det treogtredivte Capitel.
GudsKjlerlighedogSelvkjlerlighed
ere to Redder til alle Menne
skers Gjermnger, og om Selv
tjcerligheds onde Frugter.
§ 1. Guds- og Selokjarlighed er to
Kilder, som til alt bande Godt og Ondt i
Mennesket, saa og til at ljende det samme.
§ 2, Denne sidste er fornemmelig Rud til
tre Hovedlaster i Mennesket.
Rom. 8,7. Sands
er Fiendfkab imod Gud.
§ 1. Hvadfomhelst Mennestens
Villie gjsr, det reifer sig og regjeres
altsammen af forbemeldte to Slags
Kjcerlighed, thi de ere en Oprindelse
til al anden Kjcerlighed, og derfor føl
ger da, at alle andre Tings Kundskab,
vcere sig gode eller onde, udflydcr og
af famme to Slags Kjcerlighed. Guds
Kjcerlighed er eu Begyndelse til at
kjende alt det, som Godt er i et Men
neste. Men Selvkjcerlighed er en Op
rindelse til at kjende alt det, som Ondt
er i et Menneste. Hvo fom ikke kjen
der Gnds Kjcerlighed, han kjender og
ikke det Gode, som et Menneste har,
og hvo som ikke kjender Selvkjcerlig
hed, han kjender og ikke heller det
Onde, som er i et Menneste. Thi
hvo, der kjender ikke Oprindelsen til
Godt og Ondt, han veed ikke heller
hvad Ondt eller Godt er. GudsKjce
rlighed er et Lys, som oplyser, derfor
giver den bande sig selv og sin Veder
part, som er Selvkjcerlighed, tilkjende.
Men Selvkjcerlighed er et MMe,
som forblinder Menneskene, at de ikke
kan steller kjende sig selv, hvad i dem
selv er Godt eller Ondt.
§ 2. Ellers stifter og Selvkjcerlig
hed al anden Udyd i et Menneste. Et
Menneste har to Parter, fom er Le
gem og Sjcel, hvoraf to Slags for
skjellig Kjcerlighed opkommer, en paa
Sjcelens, en anden paa Legemets
Vegne. Men regjerer Selvkjcerlighed
i En, da fremvoxer af Sjcelen HK
heds, Anfeelses og Ypperligheds At
tråa og Kjcerlighed, og af Legemet
Kjcerlighed til Bellyst. Hvo fom el
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
