Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den anden Part af den fjerde Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38 Cap. Hvorledes vi skal give Gud Alting. 717
Og derfor kan sammesteds intet andet
vcere end idel Hjertesorg ogßedrMlse.
§ 3. Thi Mennestens Sjcel stal
da indvendes i sig selv og i sig selv be
finde, at den er skilt ved det evige og
HKeste Gode, og kan aldrig i Evighed
mere naa og bekomme det igjen, og
saadant er steet ved dens egen Skyld
og den har selv vceret Aarsag dertil, og
om den end med stor Lcengsel, Hylen
og Skrig vil tragte derefter, saa stal
den dog aldrig i Evighed igjen naa og
faa det, hvoraf intet andet end nafta
delig Hjertens Bee,Angst ogPine ind
vortes i Sjcelen kan opkomme og reise
sig. Og efterdi et fordMt Menneste
kan aldrig i Evighed vorde ledig og lM
fra denpiinagtige Sorg ogFortrydelfe
over det Gode, fom er mistet og tabt,
saa stal han altid Mste, at han ikke
mere var til, hvilket og kan aldrig stee,
men han maa altsaa stedse blive og
vcere, og i Evighed lide og udstaa For
dummelsen; hvoraf intet andet kan
fKge og reife sig, end fom et evigt Had
imod sig felv, og at et fordMt Men
uestemaaevindeligenforbandesigselv,
fordi han faa evindeligen maa fee sin
Skam, sin Vederstyggelighed og Af
skyelighed, fom han ikke kan fordrage,
taale og lide, og maa den dog til evig
Tid fordrage, taale og lide. Saaledes
maa den skammelige og ulovlige Selv
kjcerlighed omsider vendes og blive til
Ens eget evige Had og Forbandelse.
VM.
Min Gud, giv mig den Nande, her
at gaa ind i mit Hjerte og see efter,
hvordan det staar til; at fatte et hel
ligt Had til mig selv, paa det jeg ikke
i min FordMmelse evig til
at hade mig, og blive mig selv til en
uendelig og ufordragelig Byrde, ved
lesum Christum. Amen.
Det niogtrebivte Capitel.
Hvorledes vi stulle give Gud,
vor Skaber, alle Ting og cere
ham alene.
§ 1. Mennesket er Gud al Dyrkelse’styl
dig. § 2. Derfor har Gud just ogsaa skabt
ham til et fornuftigt Menneske. § 3. Der<
ved befordres Mennesket« fande Velfcerd og
Guds Wre.
Ps. 95, 6. Kommer, lader
os tilbede og nedbo’ie os;
lader os bFie Knce forHer
rens Ansigt, som os gjorde.
§l. Efterdi vi’vide, at Gud er den,
som har skabt os, desligeste opholder
os, ja er og vor Fader, hvem stulle vi
da heller give al Mre, end ham ? hvem
stulle vi heller paakalde,bede og tilbede,
cere,loveogprife,enddm,fomharstabt
os ? paa hvem stulle vi os forlade,uden
paa ham ? til hvem stulle vi fcettc vort
Haab, uden til ham ? hvem stulle vi
heller elste, end ham? hvem stulle vi
mere gloede os i, end i ham ? hvem
stulde vi holde for vor HMste TrM,
Lcengfelog Attråa, udeu ham? hvem
stulle vi heller elske, end den, som har
skabt os til sit Billede? hvem stulle vi
heller cere, end den, som os saa HM og
fremsor alle Kreature har ceret? hvem
stulde vi dog give os ganske i Bold,
uden ham, som ved sin Kjcerlighed har
givet os sig ganske og aldeles, og har
stabt os til den Ende, at vi med ham
skulle evindeligen leve, evindeligen
blive hos ham, evindeligen gloedes med
ham? hvem stulle vi dog heller elste
og cere, end den, som har udvalgt os
til sine BMn og givet os sig selv til en
Fader?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
