Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den femte Bogs anden Part - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 Cap. Om Menneskets Skabelse og GjcnopreiZning. 761
ligne Skaberen, saa haver Gud afden
helligeTreenighedsforunderligeßaad,
skabt Mennesket efter sit Billede, det
er, han haver aftrykt i Mennesket et
levende Billede og Lignelse af hans
Godhed, Hellighed og Retfærdighed,
og tilsidst gjort Mennesket til et fuld
komment Vcerk og Fuldendelse af alle
hans Gjerninger, hvorfor i det eneste
Menneske er sammenfattet et artigt
og kort Udkast af det ganske Kreaturs
Vcerdighed,SkjMhedogFortrceffelig
hed; thihvad skulde velGud havestabti
sitßillede, uden det, hvorved Skaberen
selv vilde have sin Lyst, Kjcerlighed
og Velbehag? Dette Guds Villede
i Mennesket haver formedelst den Ret
færdigheds og Helligheds Lighed paa
det ncermeste og fasteste forenet og for
bundet Gnd og Mennesket, derfor ha
ver og Herren fat sin Stol og Vaa
ning i Menneskene alene, fom han
siger (Ords. 8, 31.): Min store Lyst
var hos Mennestens BM.
§3. Mm efter Menneflets Fald,
hvorved denne Forening blev oplM
og adskilt haver Gud den himmelske
Faders evige Barmhjertighed igjen
villet oprette den, med hans Billedes
Igjenbringelse iMennefket,og det for
medelst det levendegørende Ord, ved
Troen til Forjættelsen, ved hans
vcefentlige eenbaarne SMs menneske
lige Naturs Annammelfe, ved Menne
flets IgjenfMlse, og ved de hellige
Sakramenters Hemmelighed, forme
delst hvilke Midler hau igjen paany
haver forbundet Mennesket med sig
selv,,og gjort ham til den Hellig-
Aands Vcerelse og Vaaning, og saa
ledes forenet Mennesket med sig selv,
og igjm saliggjort ham med sin naa
derige Ncervcerelfc og Iboelse.
§ 4. O den allermeste Guds
Majestoets uudsigelige Naade ogGod
hcd! o det forunderlige og i al Evighed
priisvcerdigc Rand til den menneske
lige Slcegts Gjenopreisning ! Den
eneste, alene moegtigc,allerbedste,alene
saligste, viseste og alene evige Gnd,
haver villet stifte sit Scede og Iboelse
i Mennesket, som er skabt efter hans
Billede, fom blev igjenopreist til at
nyde det Pieste Gode og Salighed,
som blev igjenfM til den udødelige
Herlighed, og var bleven oplyst til en
Forsmag afden evige Viisdom;thi
hvorfor haver Gud hvilet, da han
havde flabt Mennesket? (1 Mos. 2,
2). Derfor at Mennesket skulde vcere
Guds Hvile, derfor haver hau gjort
Mennesket til Beslutning af hans
ganske Kreatur og Skabning, at han
Mennesket alene vilde hvile; thi saale
des siger den evige og allerhelligste
Gud selv (Es. 57,15.): Saa sagde den
HKe og OphMde, som bor evindeli
gen, og hvis Navn er helligt: Jeg vil
bo i det HM og Hellige, og hos en
sMderknuset og nedrig Aand, til at
gjM de Fornedredes Aand levende,
og lade de SMderknusedes Hjerter
leve, Her forener vor allernaadigste
Iboer selv sin guddommelige HMed,
Majestcet og Herlighed med Menne
skenes Intet, og haver gjort og forord
net en ydmyg ag fMderknufet Aand
til sin Bolig og Himmel. Der bli
ver ellers vel sagt (Ps. 80, 2.), at
Gud sidder over Cherubim, men om
Mennesket Apostelen berømmelig
sige: I ere den levende Guds Tempel
(2 Cor. 6,16). lahanflrider eudnu
ucermere til deune inderlige Forening,
naar han siger: Hvo som bliver ved
Herren, er een Aand med ham (1 Cor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
