Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den femte Bogs anden Part - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10 Cap. Om den himmelske Begærlighed :c. 779
§ 1. Af den Liflighed, der er i Krea
turens, kommer Intet imod den der
er i Gud; thi, endstjMdt den kan glade
Mennesket, saa kan den dog, saa megen som
den er, ikke matte og ham. § 2.
Men Gud er Sjalens Fylde og Mattelse og
hans Narvarelses Frugter og Virkninger ere
herlige og salige.
§ 1. LigesomSolensGlllnds over
gaar alle himmelske Lys, saa overgaar
dm guddommelige Smag
al den Liflighed, som kommer fra Kre
aturene. At de skabte Ting ere saa
stjMne, zirlige og listige, det gloeder
vel Menneskets Hjerte, men detmcet
ter ikke Hjertet; Hjertet elsker vel
Berden med alt sit Gode, men bliver
ikke derved stillet tilfreds ; thi jo mere
et Menneske, som er hengiven til det
Jordiske, seer for sig, jo mere bcgjce
rer det at see ; kan altsaa det, som ikke
er Gnd, ikke forskaffe sin Liebhaber
Fornyelse eller give den fuldkomne
Rolighed ; thi Menneskets Affekt og
Begjcering stiger altid naturligviis
op til det, som er HKere, scmlcenge til
man naar det samme, som er det aller
bedste og Meste Gode. Mange have
med stort Arbeide og MM Rig
dom, Mre, Vellyst, mange Kunster,
men ingen af dem har faaet fat paa
faa meget af det, de have at de
deraf ere blevne mcette og have ladet
sig nM ; thi om En end erholdt al
denne Verdens Videnstab og bekom
alle dette Livs Vellyster, saa befinder
han dog, at hans Gemyt er endda
nMMftigt og umcetteligt; thi det
mangler ham paa det eneste og Me
ste Gode, i hvilket alle BellystersLi
flighed og alle Kunster og Videnska
bers Fylde ligesom flyder over. Kre
aturene kan endelig bringe deres Lieb
havere en timelig og Aiebliks Lyst,
mm Begjceringerne kan de ingenlunde
mcette ; thi ligesom et Fad eller Kar
ikke kan give den, som Fser deraf, an
den Saft end det haver i sig, ligesaa
give Kreaturene, som selv ere nødtørf
tige, deres Liebhavere saadcm Saft,
hvormed de ganske ikke kan vcere til
freds og fornKede, og ligesom Oiet
ikke seer sig mcet eller Aret hMr sig
mcet, ligesaa bliver og Menneskets
Hjerte ikke mcet ved Kundskabs og
Forlcengsels Affekt og Begjcering, det
ftger med Angst at maatte finde det,
hvori det kunde gladelig hvile.
§2. Men naar MmnestetsHjerte
haver erholdt Gnd, da glcedcr Aanden
sig, somnuerblevenmcetteti Gud, og
siger: Herre,hvem haver jeg iHimlene?
lige ved dig haver jeg ikke Lyst til No
get paa Jorden (Ps. 73, 25). Og
dette er det evige Liv, at de kjende dig,
den eneste sande Gud og den du ud
sendte, lesum Christum (Joh. 17,
3). I denne Kundskab bestaar og er
Sjcelms rette og endelige Ro og
Hvile, Hjertets Fornyelse og det
evige Liv. Deraf kommer det skjMne
Sprog: Hos dig er Livsens Kilde, i
dit Lys stal vi see Lys (Ps. 36, 10).
Item : Jeg, jeg stal beskue dit Ansigt i
Retfcerdighed, jeg stal mcettes, naar
jeg opvaagner efter din Lignelfe sPs.
17, 15). Derfor haaber jeg alene
paa dig, du, fom er alt mit Anstes
og Begjcerings Mcml, du er min
Fornyelse, min Arvedeel, miuGlcede,
min LM, mit Lys, min Fred. Du
er det uophørlige Lys, du er det evige
Ord, Faderens Viisdom, Englenes
Zir, det klareste Speil, den uudsluk
kelige Lygte, Sjcelens Brugdom, det
evigeLivsßrMd, af hvis Overflødig
hed vi blive mcette baade her og hisfet,
hisset, paa det vi maa erholde Liv-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
