Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den sjette Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 Bog. sande Christendom og dens Forsvarelse. 829
at Apostelen Paulus beskriver denne
Forstjel (1 Cor. 1,18.19.30.31.),
naar han siger: Det Korsets Ord
er vel dem en Daarlighed, som blive
fortabte, men os, fom blive falige,
er det en Guds Kraft. Thi det er
strevet; jeg vil fordcerve de Vifes Viis
dom, og tilintetgøre de Forstandiges
Forstand. Hvor er en Viis ? hvor er
en Skriftlærd? hvor er denne Ver
dens Randfager ? haver ikkeGud gjort
denne Verdens Viisdom tilDaarlig
hed?Thi efterdiVerden formedelstdens
egen Viisdom ikke kjendte Gud iGuds
Viisdom, da behagede det Gud, for
medelst den daarlige Prediken at gjM
dem falige fom tro. Og i det 2det
Cav. V. 4. flg. : Mit Ord og min
Proediken var ikke i menneskelig Viis
doms bevoegende Ord, men i Aands
og Krafts klare Bevisning; thi vi tale
ikke denne Verdens Viisdom, ikke
heller denne Verdens Averstes, hvilke
afskaffes; men vi tale Guds Viis
dom i Hemmeligheden, fom var stjult,
hvilken Gud haver forordnet fMVer
dens Begyndelfe, hvilke ingen af
denne Verdens øverste kjendte. Men
Gnd «åbenbarede os de Ting forme
delst sin Aand, thi Aanden rand
sager alle Ting, ogsaa Guds Dybhe
der; og vi have ikke annammetVerdens
Aand, men den Aand, som er af Gud,
vi tale og ikke med Ord, som menne
skelig Viisdom loerer, men med Ord,
som den Hellig-Aand lcerer. Og Cav.
3, B. 19. 20.: Han er den, som gri
ber de Bise i deres Trcesthed. Herren
veed de Vises Tanker, at de ere for
fengelige. Men vide I ikke, at I ere
Guds Tempel, og Guds Aand bor i
Eder? thi Guds Tempel er helligt,
hvilketl ere (V. 16). Her lcrgger Avo
stelen Paulus Grunden til Viisdom
men i den Hellig-Aand, hvilkeu vi have
annammet, vi som ere omvendte til
Troen. Af denne Grnnd kommer der
en anden, en himmelsk Viisdom, og
altsaa gM daTroenForfljel paa loerde
og hellige Folk, saasom vi see i de van
troe Hedninger lcerde ere de
af denne Verdens Aand, men hellige
ere de ikke for’Bantroens Skyld; thi
de fattes den Hellig-Aand. Der har
du nu de to Slags Skoler og Veie at
gaa igjennem, og de to Slags Viis
dom at lcere, som jeg har strevet om i
Fortalen til dm trcdic Bog. Denne
Forstjel berMmes ogsaa Eph. 3,19.
(efter Luthers Oversættelse): At el
steChristum, er bedre, end at vide Al
ting. Og den Nytte ftlger straf
derpaa : At I kunde opfyldes til al
Guds Fylde. Det er, fom Dr. Lu
ther forklarer det, at Gud alene kan
regjere og virke i Eder, og I v«re
hans Folk. See engang, om Luther
ogfaa her er en Enthusiast.
Konfirmation og BeKms°
telse paa
Det fyrste Capitel.
Den himmelske Viisdoms Skole.
Herren siger (Joh. 14,21.): Hvo
mig elster, for ham vil jeg aabenbare
mig felv. Her er peget paa den him
melske Viisdoms Skole : hvor stal Aa
benbarelfen stee? uden Tvivl i Hjer
tet ; hvorved ? ved ChristiKjcerlighed ;
hvad stal da Aabenbarelsen vcrre?
guddommelig Viisdom og Kundskab.
Af dette den Hellig-Aands Officin
og Voerksted er jo udflåden alt, hvad
andcrgtigt, alvorligt og annderigt der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
