Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den sjette Bog - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6 Bog. sande Christcndom og dens Forsvarelse. 831
Det femte Capitel.
Chriftelig Overladeuheo.
Hvilket da allermest steer,naarAan-
dens Fattigdom, den inderlige hjerte
lige Nedrighed og Idmyghed harfand
scerdig staaetWdderi Aand og Sind.
Thi deri indsoenker Gud sig med sin
Ncmde, og har Behagelighed i saadan
en Sjoel; thi hvo som ganske overgiver
sig Ond, ham giver Gud sig ganske
igjen, og jo mere man erkjender sit eget
Intet, jo mere hviler Guds Ncmde og
Forbarmelse over et Menneske, og ef
terdi Guds Villie er saa hellig, saa
glceder Guds Elflere sig, at de lide
Tramgsel efter Guds Villie. Derfor
bruger den aandrige Mand Taulerns
saadan en eftertrykkelig Maade at tale
paa, som der i dette Capitel er anfM,
hvilken intet nMet og Men
neste kan saa strax forståa.
Det sjette Capitel.
De Troendes Forening.
NaarnuMennestetsHjerteogSind
ganste har overgivet sig i den hellige
og naadigeGndsßillie, og hcenger ved
ham alene, fan er og Menneskets Sind
forenet med Gud, som ApostelenPa
ulus siger : Hvo som bliver ved Herren,
er een Aand med ham ft C0r.6, 17).
Saa yttrer sig da og Guds Kjcerlig
hsd og Glcede i Mennesket, og Men
neskets Aand finder til saadan en gu
delig Glcede, at han siger med den hel
lige Jomfru Maria : Min Aand glce
der sigiGud minFrelser (Luk. 1,47.),
saafom flig gudelig Bevcegelse mang
foldig beskrives i Propheterne ogPsal
merne. Som den hellige Angustinus
og andre har fundet til flige gudelige
Drifter og Bevcegelser, ligeledes er
og Salomons HMng sammenfat af
lutter faadanne aandeligc og gudelige
Affekter, hvilket og den gode trofaste
Gud ofte lader de Troende fornemme,
til en Forsmag og et Vidnesbyrd paa
det evige Liv, ligesom den aandrige
Taulerns jnst med de anførte Ord be
strider saadant, hvilke derfor ikke ere
om de end ere dig übekjcndtc, og,
har dn intet smagt heraf, saa er det
Tegn paa din Kedelighed. Men du
maa lcere at betcenke, hvorfor Gnd har
indblcest Mennestet en levende Sjcel,
hvilken er en Aand, nemlig derfor, at
Gud kan forene sig med den samme,
som Apostelen Paulus siger (Rom. 8,
16.): Guds Aand vidner med vor
Aand ; derfor bliver vor Sjcel af den
Herre Christo kaldet et Lys, fom er i
os, paa det at Gud kau oplyfe den;
den har Forstandens Kraft, paa det den
kan blive lcert af Gud ; Villiens Kraft,
Paa det Gud kan rMe og drage den ;
Hukommelsens Kraft, paa det Gud
kan minde den; de indvortes Scmdser,
paa det den kan ved Guds Naade fatte
og tage imod Gud, ja smage Guds
Benlighed,Godhed,SßHedogGlcede.
Hvo som ikke erkjender dette, han er
som etFce, og naarikke detMaal, hvor
til han er skabt. Og det er den Guds
Fylde, hvortil en troende Christi El
ster stal fyldes, som Apostelen Paulus
lcerer sEph. 3,19). Og, seer vi, at de
Ugudelige blive opfyldte med al Sa
tansFylde ogVirkninger, med alOnd
stab, som strider imod Gud og haus
hellige Villie, skulde da en troende
Sjcelikke opfyldes med guddommelige
Gaver og Virkninger? Og derfom de
aandrige Fcrdre, efter deres Mande,
Forstand og Gaver, tale HK og store
Ord derom, saa gMe de deri ikke Uret ;
thi de taleafErfaringoglevendePra^is.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
