Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paradis-Urtegaard - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
912 Om Benlighed imod sin Nceste.
prcest, som ikke kan have Medlidenhed
med vore Skrøbeligheder, men den
som maatte vcere forsagt i alle Ting,
ligesom vi, dog uden Synd. Giv
mig, Herre, den Naade, at jeg min
Ncestes Gjenvordighedlors ogElen
dighed hjcelper til at stille og formilde,
og ingenlnnde det forager, at jeg tru
ster ham i hans Bedrsvelse, og alle
dem, som have en sorgfuld Aand, for
barmer mig over de Fremmede, over
Enker og Faderløse, og gjerne hjcelper,
og ikke med blotte Ord eller Tunge,
men med Gjerning og Sandhed el
elstcr. Hvo fom foragter fin Nceste,
siger den vise Mand, han synder, men
den som forbarmer fig over den Elen
dige, han er falig. Giv mig faadant
et Hjerte, o ! kjcerc Fader, at jeg, li
gefom dn, dMmer med Beskedenhed
og megen Skaansel, og ingen Ros
eller BcrMmelse Mer i Rettens
Strcenghed, men den med Godhed,
ester Leilighcden formilder; thißarm
hjertighed rofer sig modDommcn. O!
gode Gnd, dn har Lyst til Misinnd
hcd, og ikke til Offer. Lad mig dog
iftre mig hjertelig Barmhjertighed,
Fromhed, Idmyghed, Langmodighed
og Sagtmodighed. Lad mig gjerne
tilgive og forlade, fom og Christns
forlod mig min Brost og Synd, og
mig den tilgav, lad mig kjende din
store Barmhjertighed mod mig, og at
jeg er ringere end al den Miskundhed
og Barmhjertighed, som dn mig fra
min Moders Liv har beteet og beviist,
din Naade forekom mig, der jeg laa i
Synden, den varede paa mig, indtil
jeg kom, den omfavnede mig, der jeg
kom, den fnlgte mig efter, hvor jeg
gik, vil mig og endelig til stg annam
me i bet evige Liv. Amen.
33. Om chriftelig Venlighed imod
sin Noefte.
O ! du venlige, fromme og gode
Herre lefu Ehriste,dn deiligste iblandt
McnnestcnsßM, naadefulde eredine
Lceber, s,sd er din NM, yndelig og
listig er dinGestalt og Skikkelse, «ere
suldt er dit Ansigt, prydelige ere dine
Fagter, frydefulde og lystelige ere dine
Dine, hjcelperige ere dine Hcenser,
fredfommelige ere dine Moder, kjcer
ligt er dit Hjerte, du Naadens Kilde,
duHerreus Velsignede, fuld af alMre
og Dyd, fuld af Naade, fuld af Kær
lighed, du har ikke knurret, pukket el
ler fnyset mod Mennestens Bprn, du
har ikke fMderbrudt det knusede Wr
og ikke udslukt den rygende HM.
’ Jeg klager for dig mit Hjertes
Tankers Vanartighed, store Stivhed
og Fortrædelighed imod min Nceste,
hvorofte har mine Gebcerder og Fag/
ter mod ham beteet sig grumme og
uskikkelige ? hvorofte har mitHjertes
Bitterhed igjennem min Mund sig
mod ham udgydet ? hvorofte har den
forgiftige Bafilifl fat sig imine Dine?
hvorofte har jeg sagt om min Broder,
af et hadefuldt Hjerte, Racha, og deu
Nar? hvorofte har jeg foragtet og
bespottet min Nceste, givet ham for
haanlige Ord og Sporte-Glofer, og
ligefom med mordiske Pile og Stik
ham opirret. Forlad mig, Herre, saa
dcm min store Synd, tilregn mig den
ikke, og vend Straffen bort fra mig ;
thi dermed har jeg Gud fclv forhaa
net, efterdi at den fom forhcmner sin
Nceste, han forhaaner deri Gud hans
Skaber. Dermed har jeg og efterfulgt
de arrige og onde Aanders Art og Na
tur, og fortjent og forskyldt den sam
me Vrede, Spot og Skam, fom de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
