- Project Runeberg -  Sex Bøger om den sande Christendom /
156

(1881) [MARC] Author: Johann Arndt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paradis-Urtegaard - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1016
Sjcelens aandclige Lcegedom mod Peftilentse:c.
dct imod dig. Men du er dog Is
raels TrM, og hans Frelser
tid, du, Herre, er iblandt os, og
vi kaldes efter dit Navn, forlad os
ikke. O! Herre, mine flyde
med Graad Nat og Dag, og lade
ikke af. Gaar jeg ud paa Mar
ken, se, da ligger der Ihjelslagne
med Svcerd, og kommer jeg i Sta
den, fe, da ligge de Vanfnicrgtige
af Hunger. Har dn da, Herre,
aldeles bortkastet luda, og hardn
m Vcemmelse til Zion? Hvorfor
har dn ladet slaa os faaledcs, at
ingen kan lcege os? Bi haabede,
at der stulle blive Fred, saa kom
der dog intet Godt. Vi haabede,
at vi skulde blive helbredte, men se,
der er kun idel Skade og Forskræk
kelse. Herre, vi kjende vort ngu
delige Boesen og vore Fcedres Mis
gjerning, thi vi have fyndct imod
dig. Men Herre, forkast os dog
ikke for dit Navns Skyld. Nedslaa
ikke din Herligheds Throne. Kom
dog ihu din Naadcs LMer, og
lad ikke din Pagt aflade med os<
Der er dog ingen iblandt Hednin
gernes Afguder, som kan give Regn,
og Himmelen kan Me heller regne,
(nemlig intet Kreatur kanhj«elveos),
men du er Herren vor Gud, paa
hvilken vi haabe, du kan gjMaltdet.
Sauvidt Propheten lerimce Ord,
i hvilke han os lcerer, at vi i stige Lan
deplager stal bekjende vore Synder,
og raabe til Gud om Hjcelp og
Redning.
Lader os derfor gjM det samme
og bede: Forlad os, Herre, alle
vore Synder, forlad os dit Ords
Foragt. Vi har desvcerre ikke troet
bine alvorlige Trudslcr, og ikke fryg-
tet derfor, vi har Me levet efter
dit Ord, ikke forandret vore Hjer
ter og Sind, eller omvendt os til
dig af ganste Hjerte. Derfor er dit
Ord baade over og under os ble
ven til Ild, og fortårer os, vi have
havi en Bcemmelfe til det, derfor
gjM du os igjeu til en Vcemmelse
og Vederstyggelighed. Forlad os
vor Hoffcerdighed og Overmod, som
er bleven iblandt os til Forgift og
Pestilentse, og gM vore Legemer
afskyelige og fnlde af Bylder. For
lad os den store Gudsbespottelfe og
dit Navns Misbrug, som er bleven
iblandt os til en Forbandelse, og
som en Forbandelse, fortcerer og
opcedcr vore Legemer. Forlad os
vor store Übarmhjertighed, vorumcet
teligc Gjerrighed, og de Elendiges
Fortrykkelfe. Thi alt det er blevet
til en forgiftig Drage, der forgif
ter og opstuger os. Forlad os
vort Hykleri og Oienstalkhed. Bi
kaldes Christne, og leve dog, des
vcerre.’ forargcrligerc end Hednin
ger, og gjM ingen christelige Gjer
ninger, derfor handler du strenge
ligen med os, og bruger det skarpe
Ris, som Bespottere og Daarer
maa straffes med, og rykker os bort
af vore Hufe. Forlad os den ve
derstyggelige Letfærdighed, hvormed
vi have besmittet Landet og vore
Huse. Og hvilken dn har ladet
blive til idel Forgift, som opceder
os, at vi Mc maa besidde Landet.
Enhver randsage saaledes sit Liv
og Levnet, og Me spare sig felv,
ingen fmigre eller hykle for sig
selv i sine Synder, men straffe
sig felv derfor, og bekjende dem rundt
ud. Thi hvor man ilke vil kjende sin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:58:24 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arndt81/1024.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free