Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Paradis-Urtegaard - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
St. Bernhardt Irydesang, 1071
Al Trcrngsel snart er glemt, nåar han
Kun stjcenker med sit Lcedskevand.
24. Hvo Mun ret faar Smag derpaa,
Hans Sind snart bliver cendret saa,
At al den Lyst frem Verden bar,
For ham kun lutter Galde er.
25. O! kunde jeg, som jeg begjar,
Udsige denne Trost saa kjcer,
Da skulde alt mit Aandefang
Den melde hundred’ Tusind’ Gang.
26. Jeg kan ei som ret dertil hor,
Mit Male bruge, dog ei bor
At tie ganske stil og kver,
Maa tale, som om Hjertet er.
27. Hvo drikker dig, han tsrster end,
End sinder sig dertil optcendt,
Hvo smager dig, end mer attraar,
End mere Lyst til alt Godt faar.
28. Hvo drukken er af Kjarlighed,
Han kjender ret den Ssdmes Fred,
Hvor salig er den i sig har,
Den Godhed ser den aabenbar!
29. O Jesu Himmelherlighed,
Som gjor Verden kjed og led,
I Munden er du Honningsaft,
I Hjertet Engledrik og Kraft.
30. Du evig’ Lyses Glands og Skin,
Mit Hjerte fryder mer end Vin,
Du sode Vellyst i mit Sind,
Tag al min Sjcel og Sandser ind.
31. Til dig ftaar al mit Sinds Attråa,
Naar ster bet, jeg dig eie maa?
Naar gjor du eviglig mig fro
Og stiller mig fra al Uro?
32. At elske lesum er mig godt,
Og gjsre mig fra Verden blot,
Fra al min egen Lyst at gaa,
At Jesus i mig leve maa.
33. O Jesu, som er allen Tid
Min Sjceles enest’ Haab og Lid.
Jeg soger dig med ydmyg Graad,
Du evig Visdoms Ret og Raad.
34. I hvor jeg gaar, i hvor jeg staar,
Er alt mit Hjerte for dig snar,
Hvor fryder jeg mig, nåar jeg ser
Du i min Sjcel og Sind dig ter!
35. Da er der Lyst og Favnetag,
Som overgaar al Honningsmag.
Ja alt det udi Verden her
Velsmagend’, sodt og lifligt er.
36. Da finder jeg den sode Trsst,
Den himmeltandte Ild og Lyst,
Alligevel det varer kort
Og snarlig atter viger bort.
37. Da nyder jeg den Ro saa god,
Den Glade, som jeg efterstod,
Da er jeg syg af Jesu Lyst,
Da brander Hjertet i mit Bryst
38. Den Kjcrrlighed ei sluttes kan,
Om man er kun : Naadens Stand;
Lidt dulmer den vel nogen Stund,
Og blusser dog i Hjertets Grund.
39. Den Lue, saasom Herrens Vcrrk,
Faar atter Kraft og brander stcerk,
Naar den end synes slukt og dsd,
Faar den dog atter gloend’ Glod.
40. Slig Villie ned af Himlen kom,
Og min Mund sig kaared Rum,
Den tander mig saa inderlig.
Gjor mig i Gud saa glad og rig.
41. O Brynde overmande god,
Som iler indtil Hjerterod,
Hvor salver den mit Sind saa sodt!
Foruden den er Alting dedt.
42. Dens Smag forfrisker Sjal og
Krop,
Min Lyst til Himlen vcrkker op,
Gjsr alt mit Sind saa ganske let,
At det er plat af Verden mat.
43. Kom, kom, o Konning god og
from,
Kom ned i mig, din Eiendom,
Io mer og mer der aabenbar
Din Godheds Fylde, som du har.
44. I hvor du gaar jeg fslger med
Og hanger ved i hvert et Sted,
Fra dig, min cedle Frelsermand,
Mig ganske Intet stille kan.
45. Alt, hvad du for mig har udret,
For Oien er mig stedse satt:
I hvad du lider eller gjsr,
Med Trsst det alt mit Hjerte ror.
46. Naar du og bort til Himlen far,
Mm Sjcel sin Hu befastet har,
Ud: din store Hsitids Glands,
Som tager ind mit Sind og Sands
47. I Borger’ i den evig’ Ro,
Frem, frem, oplader Himlens Bo
Og siger: o! velkommen vcer.
Velkommen Frelsere saa kjcer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
