Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
efter hans eget sigende — i at „komme ut i det,
som kunde ha været værre".1
Forunderlig uryddig har det i disse aar set ut
i den unge lærers hjernekiste. „Skuleklokskap,
Pietisme, Diktdraumar, Fantevisdom, Ibsen og
ymist anna rart laag og brautst inn-paa
Myrke-lofte mitt." Men under og gjennem alt dette var
der allikevel én tanke, som saa sterkt hadde
slaat rot i hans sind, at den skulde komme til
at gjennemsyre hele hans senere liv og
digtning.
Det var tanken paa gjenreisningen av det
norske folkemaal.
Allerede i det ovenanførte „circulære" hadde
han foreslaat, at skolelærerklubben særlig burde
ha „sin Opmærksomhed henvendt paa det norske
Maalstræv og hvad mere der angaar den norske
Folkelighed og Folkelivet". Fra selvsamme aar
1868 — finder vi et brev fra den 17-aarige
Garborg til Kristofer Janson, hvis
bondefortællinger paa landsmaal dengang var meget populære
Brevet, som har noget av en profeti over sig,
lød saaledes:2
„Digter!
De har ved Deres Digterverker, som jeg alle
har læst, henrevet mig til Begeistring for Dem
og Deres høie og hellige Sag: Det norske Maals
Gjenopreisning.. Vistnok er jeg endnu for veik
1 I „Ungdom" er adskillig av denne selvoplevelse
benyttet. (Se „Knudahei-Brev".)
2 Citerti Kr.Jansons „Hvad jeg har oplevet", pag. 106—07.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
