Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
Desto større interesse næret han for literatur og
digtning.
Hittil hadde han i „Mellemstunden" utfoldet
sig for en halvt privat vennekreds. Nu var hans
ærgjerrighet større ; han vilde ut i den store
offentlighet. Det sydet og kokte i ham efter at faa
delta i den aandsdiskussion, som i disse aar lik et
stormveir trak op over landet.
Hans første digt „paa prent" stod i den
fransktyske krigs tid i „Stavangeren".1 Det var anonymt
og var „sikkert noget græsselig juks", fortæller
Garborg. „Det eneste jeg nu kan si om det er, at
det var vældig fransksindet. Men grunden til at jeg
husker det er rent tilfældig: Et par dage efter at det
var trykt sad jeg i den tekniske forenings læsesal i
Stavanger og læste aviser; pludselig blev jeg
opmærksom paa en Stavanger-Tysker (en
haand-værksmester vistnok), som vandret langsomt
gjennem værelset og knurret ganske høit, at kunde
han bare faa rede paa, hvem der hadde lavet dette
fordømte schludder om — han nævnte titelen —,
saa skulde han ved den levende Gud — o. s. v.;
det har antagelig været en ganske morsk trudsel.
Jeg moret mig saa smaat over den vrede mand;
men hans tyske væsen og halvtyske sprog gjorde
mig vist ikke mindre fransksindet."
Den unge, likesaa fantasirike som
aandshung-rende lærer hadde faat blod paa tand. Allerede
aaret efter — i 1871 —opsa han sin lærerstilling
1 „Stavangeren" for 1870 findes ikke paa
universitetsbiblioteket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
