Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
Og blandt dem, som ivrigst forsvarte denne
kollegiets holdning, var Garborg. 1 lange artikler
hævdet han, at universitetet var en kristelig
indretning; den var en opdragelsesanstalt, hvor
ensidige agitatorer ikke var paa sin plads. Og
Brandes’ maal var, negativt: Kamp mot
kristendommen, og positivt: Fri kjærlighet. Hans
optræden ved universitetet var simpelthen ulovlig
— stik imot høiskolens væsen og idé.
Forholdt saaledes vor digter sig en tid
ængstelig til de nyere, europæiske aandsstrømninger,
saa varte det ikke længe, før han paa
væsentlige omraader blev revet med i stormhvirvelen.
Det var først maalbevægelsen.
Denne hadde jo gjennem hele ungdommen
eiet hans fulde, varme kjærlighet. Og nu skulde
et tilfælde komme til at stille ham frem som en
av dens nye førere.
Han hadde i „Aftenbladet" (januar 1876)
skrevet en anmeldelse av Kr. Jansons historiske
roman „Fraa Dansketidi". Og den anmeldelse
gav støtet til en lang og voldsom „maalkrig",
hvori han bl. a. hadde folk som Johan Storm,
Ludvig Daae, Hartvig Lassen og K. Knudsen til
motstandere. Men Garborg forsvarte sin sak
med en lidenskap, en intelligens og en blendende
logik, som med ét slag aapnet ham plads blandt
maalbevægelsens første mænd.
Hans artikler virket som det hornsignal, som
midt i stridens hete samler de spredte tropper.
Ved brev og bud fra Henrik Krohn og flere av
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
