Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
ladeligt . . . Gjennem fælles venner blev der et
bekjendtskab, som efterhaanden blev mere og mere
„kameratskab", især da hun — gjennem Hølaas
og Ivar Mortensson, hos hvem hun en tid gik i
„maalskole" -— var kommen ind ogsaa i vor
„norske" kreds".
Det var i denne tid (1883), at
„Bonde-studentar" kom ut.
Er Garborg fremfor nogen den personlige
gjennemlevelses digter, saa leverte han i dette verk
et utsnit av sit og sin egen generations liv, som
vil bli staaende som et av vor literaturs vigtigste
kulturdokumenter. Det er nemlig mere en
tids-end en personskildring. Men netop herigjennem
avslører digteren sig som den vordende
folkeopdrager, som i og med sine sterke sociale
interesser først og fremst arbeider paa sin egen
personlige frigjørelse. Al Garborgs digtning er en
kamp mot dette maal — et maal, som altid er
vigende, fordi grænsen for den menneskelige
erkendelsestrang altid er paa flytfot mot nye
horisonter.
I „Ein Fritenkjar" hadde Garborg skildret en
idéernes martyr. Eystein Hauk staar som en
helt paa de sidste skanser; alt falder, alle svigter
sin tro og sin overbevisning; alene Eystein Hauk
holder rak ryg.
I „Bondestudentar" er tanken den samme;
den er bare snudd helt om. Her er det den
unge bondestudent Daniel Braut, som begynder
livet under de lyseste idealers tegn; han tror
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
