Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
trænge tilbunds i tingene og klarlægge aarsak og
virkning. Ved siden av at være digter var han
tillike den kritiske forsker. Helt naturlig førtes
han derfor ind i den naturalistiske strømretning.
Al digtning skulde være „sand" og „oplevet"; alt
andet var makverk og konstruktion. Paa dette
omraade maatte enhver forfatter, som hadde
agtelse for sig selv, holde sit skjold rent.
Han vaander sig under disse tanker i et
privatbrev,1 som er skrevet umiddelbart efter
„Mannfolks" avslutning:
„Det er egentlig fælt og uforsvarligt meddette
bogmageri. Jeg gaar omkring, som om jeg havde
skrevet falske vexler; thi ikke paa langt nær alt
i min bog kan jeg garantere. En hel del af det
er virkelig foregaaet; men somt er — gud trøste
mig saa sandt — tænkt, komponeret, „digtet" —
ialfald til en vis grad. Nei, vi kommer til at
gjøre som malerne: ydmygt og gudhengivent
fortælle et stykke natur. Ikke digte længer. Det gaar
ikke; det har ingen interesse. Men sætte os foran
naturen og tegne den saa godt vi kan. Ikke
drage fra og ikke lægge til. Ingen tendens, ingen
„tanke", — der er tanker nok i livet selv. Jeg
har i sinde at gjøre én god bog, før jeg dør. En
eneste. Men den skal ogsaa bli saadan, at der
skal ikke være en detalj, som ikke er oplevet.
Du kan naturligvis nok tænke Dig, hvad for en
Katzenjammer jeg gaar i. Det er fælt; jeg er
1 Til Jonas Lie.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
