Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
aldeles ulykkelig. Jeg har aldrig været saa
ulykkelig. Naa; nok herom. Om hundrede aar
er alting glemt."
I et brev en maaneds tid senere heter det:
„Naar man kunde faa det frem, som det er, helt
ud — gud bevare Dig! Det blev slig, at
menneskene kom til at skrige af vé og vaande. Thi
det er saa vondt, saa vondt, og det, som er af
rigtig glæde og lykke, blir næsten væk i den
store hvirvel af vrøvl og kval. Tænk den, som
med effekt kunde forkynde det nye evangelium,
det, som en dag skal gjøre menneskene gode:
Glæder Eder i tilværelsen, og atter siger jeg:
Glæder Eder! — Thi en stor del af lidelsen er
selvforskyldt.
Sagen er at skrive slig, at læseren er parat til
at beedige, at historien er virkelig, siger Du i
Dit brev; og det er absolut sandt. Hvad der
staar mig for hovedet er, om man ikke —
ialfald om jeg ikke — kunde faa læseren til
at bande enda glædeligere paa virkeligheden
af det fortalte, naar det var skrevet i den gode
samvittigheds rolige overbevisning om, at det
faktisk var virkeligt. Jeg véd ialfald fra
„Mannfolk", at overalt, hvor jeg har havt selve
virkeligheden umiddelbart til model, der er det
gaaet bedst og blit mest vederhæftigt. Man maa
jo altid ha tro og tillid til sin fantasi; men for
mig er det blit saa, at jo mere indtrængende man
gaar løs paa den opgave at give livet, des mere
føles nødvendigheden af at ha direkte model.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
