Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
117
store venstreparti i to grupper: De vestlandske,
pietistiske „Oftedøler", ogsaa kaldet „Kaninerne",
paa den ene side, og de aandelig frigjorte —
„Europæerne" — paa den anden.
Samtidig og i sammenhæng hermed indtraf
den store sKuffelse over den forgudede Johan
Sverdrups politiske førerskap. I en
menneskealder hadde han været den kloke og høit
begavede leder, som hadde kjæmpet den
demokratiske folketanke igjennem. Han var ungdommens
ideal, dens rakryggede høvding, som altid hadde
gaat i spidsen. Og nu, da han var blit gammel,
gled han under sin brorsøn, Jacob Sverdrups,
sterke indflydelse over i det klerikale parti, som
for lange tider lamslog alt aandelig frisind i
landet.
Garborg hadde tapet av sin revisorpost i friskt
minde, og de stadig nye efterretninger nedslog
hans tro og hans humør, samtidig som de egget
op slaaskjæmpen i ham.
Han utøser al sin skuffelse, al sin forbitrede
harme, i et brev til Jonas Lie:
„— — — Vi skal ikke snakke om
regjeringen længer. Johan Sverdrup har abdiceret. Han
gaar i barndommen. Han er sløv. Jacob Sverdrup,
den svarte forræder, dirigerer det hele gjennem
onkelen, som han har forført, og hvis navn og
autoritet han med rolig samvittighed forspilder.
Det er ham, som er faren, jeg skal aldrig bli
træt af at sige det. Klerikalismen, det er fienden.
Jeg var inde paa det i mit foredrag; nu skal jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
