Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
Det er bygget over den triste saga om Johan
Sverdrups fald.
Den radikale partichef, advokat Hoffmann, er
de unges avgud. Den fordomsfri og begavede
journalist Henning siger om ham: „Jeg er
opvokset i troen paa ham. Saa længe jeg har
levet, og lidt til, har han staaet og kjæmpet den
store kamp under spot og had og seig modbør;
hans ord har været min sjæleføde og min
hjertevarme fra den tid, jeg begyndte at skjønne".
Henning kan ikke tænke sig den tanke, at
Hoffmann nogensinde skulde kunne svigte.
„Hoffmann — det klareste hode i landet; han skulde
ha kjæmpet hele sit liv, indtil han endelig nu
har arbeidet op den majoritet, som han skal seire
med, — og saa skulde han svigte? Han staar
seiren saa nær, at det bare er triumftoget igjen;
og saa skulde han foretrække en plads blandt
alle disse Judas’er, som ligger og raadner paa
historiens udmarker!"
Ved siden av denne høireiste høvdingskikkelse,
Hoffmann, staar kirkeministeren, Blume, — en
slu og listig bisp Nikolas-natur, en ræv i
faare-klær, en mand med kappen paa begge skuldre.
Han „kjøber østlændingen med korntold og
vest-lændingen med gudfrygtighed; centrum faar han
ved at forplumre stemmeretten".
Blume er kompromissernes mand, han vét
at være forsigtig, han veier alle hensyn, han
kjøpslaar om de helligste ting. Og som han paa
sine stille filttøfler lever og aander i en politisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
