Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
128
Omsider naar han frem til landhandleren og
kommer sent paa kveld tilbake til Kolbotn.
Jeg kjender ikke noget bedre billede paa en
norsk forfatters kamp for tilværelsen end denne
Garborgs færd til Auma med matskreppen paa
ryggen. Forholdene er smaa, vilkaarene haarde
og publikum ofte uforstaaende.
Saadan forholdt det sig med alle pennens
mænd i vort land. Men for Garborg var det
kanske værre end for nogen anden. Som den
søkende natur, han er, gik han som oftest imot
strømmen. Mens Bjørnson blev baaret frem paa
bondebevægelsens og den folkelige
Grundtvigianismes brede bølgeryg, stod Garborg mere end
én gang alene med bare en liten fylking omkring
sig. Han stod altid i breschen og tok støtene
— i det religiøse, i maalsaken og delvis ogsaa
i de politiske bevægelser.
— Men livet veksler med solskin og regn.
Og det hændte, at himlen hvælvet sig blaa
og forhaabningsfuld over den lille stue deroppe
i fjeldet. Tanken tok flugt utover mot den store,
vide verden, og digterens længsel gaar efter et
stipendium, som mulig kan hjælpe ham over den
værste nødstilstand.
Han skriver i et brev til Jonas Lie:
„Jo, nu gaar jeg i mit 39te, og jeg maa næsten
le, naar Du snakker om, at Du misunder mig
min alder. Alvorlig tait vilde Du ikke tjene
noget ved at bytte. Jo, mine aar og Dine
kræfter, — da kunde det gaa an; men skulde aar og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
