Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
149
Men saa opdagede man om nogen tid, at det
ikke var muligt at gjengive naturen objektivt.
Bortset fra, at temperamentet ikke saa ganske
kunde bli en glasrude —: det lod sig selv for
den nøiagtigste iagttagelse ikke gjøre at faa alt
med. En uendelighed af objektivitetens detaljer
vilde undgaa selv det opmærksomste øie.
Og var det saa egentlig nødvendigt at have
alt med? Nei. En altfor stor masse detaljer
virkede snarere tyngende paa fremstillingen. Hvad
det gjaldt om, var at faa med det væsentlige, det
karakteristiske, det billedet eller stemningen
konstituerende. Og man fortolkede den naturalistiske
formel paa en ny maade. Naturen set gjennem
et temperament vilde sige: Naturen saaledes som
den fremstillede sig for temperamentet, naturen
som den saa ud for kunstnerens øie.
Dermed havde temperamentet faaet en ny
plads. Havde det for den strenge naturalist
næsten været det nødvendige onde, en fare for
skildringens objektivitet, en hindring under
arbeidet for at naa den fulde sandhed, saa blev det
nu det for kunstværket bestemmende. Det var
kunstnerens opfatning, som skulde afgjøre, hvad
der i naturen var af værd eller ikke af værd for
kunstværket, og man begyndte at sige, at hvad
der gjorde et stykke virkelighedsfremstilling til
kunst, var den personlighed, som derigjennem
udtalte sig, det temperament, som i kunstværket
gjorde sig gjældende. Indtrykkene, ikke
„virkeligheden", blev kunstværkets gjenstand, og natu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
