Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
ralisterne af denne nye opfatning kaldte sig
altsaa impressionister.
Nu har man ræsonneret videre. Man er
bleven sig det forandrede standpunkt bevidst og
har taget dets konsekvenser. Hvis det er
temperamentet, som afgjør, hvad der i et stykke natur
har betydning for kunstværket eller ei, saa er
det jo simpelthen temperamentet, det overhoved
kommer an paa.
Og hvorfor ikke? Hvad er virkelighed?
Vi ved det jo ikke. Vi kjender ikke
virkeligheden. Vi kjender kun vore forestillinger; og
er ikke, kunstnerisk set, den ene forestilling
ligesaa virkelig som den anden? Det kommer kun
an paa, om kunstneren er istand til at
gjen-vække sin forestilling hos læseren eller tilskueren.
Det er latterligt at paastaa, at de skikkelser, der
lever i en kunstners fantasi, skulde være mindre
virkelige end en brøndpumpe eller en manglestok;
alt, hvad kunstneren kan gjøre virkeligt, er virkeligt.
Saa har man den erklærede subjektivisme,
nyidealismen, som man helst vil kalde den. Og
man gjør udtrykkelig front mod naturalismen.
Den forandrede kunstopfatning har naturligvis
sin sidste grund i en forandret livsanskuelse.
Den positivistiske filosofi behersker ikke
længer det moderne sind; vi lever i hypnotismens
og spiritismens alder. Man er kjed af de
overfladiske kjendsgjerninger og deres regelmæssige
rækkefølge; man længes efter det, som er bag
dem, det uregelmæssige, det mystiske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
