Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
smaaturer. Til reiser for kunstnere og forfattere
— disse mennesker, som skulde være vore
folkeopdragere — bevilger staten, tror jeg, 6000
kroner; saa meget som en almindelig
statsraadspen-sion. Til videnskabsmænd gir man ligeledes 6000
kroner. Af disse beløb faar hver enkelt i bedste
fald saa meget, at han — helst, hvis han har
lidt penge selv — kan leve to aar i udlandet.
Det er ikke meget, naar man ikke er godt
udrustet hjemmefra. Er der nogen, som truer med,
at han for alvor vil sætte sig ind i moderne
europæisk liv, for saa siden at frugtbargjøre det
for os her hjemme, er han udsat for ikke at faa
stipendium. Jeg véd det, jeg, som har søgt baade
storting og regjering baade om videnskabelig og
om kunstnerisk reiseunderstøttelse. Det er den
store molo.
— Vi har ikke raad, siges der. Nei, nei.
Men spørg vore krigsskibsdamer ? Spørg, om de
vil subskribere sammen en million til et museum
for europæisk kunst? eller, som man har gjort
i Danmark, til privatforelæsninger over moderne
literatur? Eller spørg vore rigmænd, hvad de
helst vil: være mæcenater i stor stil — som den
danske Jakobsen f. ex. —, eller testamentere sin
formue til Zulumissionen ?
Aa nei. Det er vor mangel paa interesse. Og
mangel paa interesse vil her sige mangel paa
dannelse. Vi forstaar ikke dette med kunst og
alle den slags ting, kan ikke nyde dem, har
ikke brug for dem. Naar bare Henrik og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
