Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
165
Helt fri føler man ham alene, naar han optrær
som naturskildrer eller polemiker.
Idéen var altid inkarnert i hans skikkelser.
Derfor blev disse altid uttryk for en viss, bestemt
sjælstilstand.
De blev typer, tidstyper.
Derfor blev Garborg det naturlige
overgangs-led til 1890-aarenes digtning.
I sin nye, merkelige roman „Trætte mænd",
som utkom høsten 1891, kaster han alle teorier
overbord og slaar sig fri i helt ny form.
Hans bøker var altid paa en eller anden maate
gjennemsyret av selvoplevelsens aande. Og hans
nye verk kan da ogsaa nærmest karakteriseres
som et selv-opgjør.
Han var under de nye
„fin-de-siécle"-anfeg-telser kommet dit, hvor utviklingen hadde ført
al intellektuel ungdom: Tanken hadde slukt alle
1880-aarenes paa naturvidenskapen grundede
dogmer og doktriner. Man trodde og var overbevist
pr. forstand — men man „trodde" overhodet ikke,
før objektet saa at si var indsat paa spiritus
med navn og numer i universitetets samlinger.
Følelsen og det dypeste i sjælen hadde ikke
evnet at fordøie resultaterne. Man vaklet frem og
tilbake mellem tro og tvil; man længtes efter
noget, som kunde gi trøst og haab; og man lette og
søkte paa alle veier og alle stier, men intetsteds
øinedes det, som kunde gi lise for sjælen.
Det var som at se ut i et endeløst mørkt
tomrum. Eller som det heter i „Trætte Mænd":
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
