Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
168
angst og dødsangst. Han er træt „af de
evindelige hestekræfter".
Hans rop klinger haabløst ut i stilheten: Er
der en Gud? — „Vi véd ikke". — Er der en
sjæl? — „Vi véd ikke".—Har livet en mening?
— „Vi véd ikke". — Hvorfor existerer jeg? —
„Vi véd ikke". — Existerer jeg i det hele taget?
— „Vi véd ikke". — Hvad véd vi da egentlig?
— „Vi véd ikke". — Kan vi i det hele taget
vide noget? — „Vi véd ikke".
Han er en „træt mand", en pessimist og
ironiker, som bare har opøvet sin hjerne, men
aldrig sit hjerte.
Han er helt igjennem et intelligensvæsen, en
ræsonnementsmaskine, en hjerneslave. Endog
hans forelskelse er utelukkende av intellektuel art,
fordi han savner eller fordi han aldrig har
opøvet sin evne til at føie.
Men netop dette savn driver ham tilslut over
i kirkens skjød. Under hans stedse hyppigere
besøk i Guds hus dukker der op i ham noget
dypere, som aldrig har faat luft. „De gamle
sprog fra Genesis klinger som barndomsminder,
som en stille, hellig røst fra fjerne tider, fra
fædrene, fra gamle, vise fædre–Han
„fyldes af en forunderlig stilhed og fred ved
forestillingen om „den gode hyrde", der sætter sit
liv til for faarene . . . saa underlig godt og
trohjertigt klinger det, og saa tilforladelig trygt".
Gabriel Gram har frigjort sig for sit
fritænkeri. Han opgir alle gamle talemaater og søker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
