Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171
Boken blev en stor sukces. Det ene oplag
forsvandt efter det andet. Aviserne diskuterte,
og kritikerne klødde sig bak ørene: Hvad var
den egentlige mening med verket? Man var i
fuldstændig vildrede. Var det virkelig mulig og
trolig, at Arne Garborg — denne vistnok
højtbegavede, men yderst farlige radikaler og fritænker
— hadde „omvendt" sig? Eller var man ute for
en skøier og en skeptiker?
Det heter i et skrift, „I Dagens Strid", utgit
av dr. E. F. B. Horn: „Garborgs bog kom som
en stor overraskelse. Hvorledes kunde det være
muligt, at en saa helt igjennem kritisk, ætsende,
sønderflængende intelligens saa pludseligt kunde
vise en saa blød, næsten kvindelig dragelse til
mystiken! Det hele var en gaade, der nok kunde
vække alskens anelser og gjætninger blandt
publikum, men heller ikke mere. Det gik Garborg
som med Ibsen. Man mener at faa tag i hans
personlige standpunkt, men det glider En bort
mellem hænderne, og man favner kun en sky".
Garborg skriver selv herom i et brev til
Jonas Lie, datert Iste december 1891:
„Af dit sidst kjærkomne kort ser jeg, at mit
opus — som jo i saa mange maader er
forskjelligt fra mine tidligere sager — synes dig
tidsmæssigt og ikke daarligt, hvilket jeg føier som
en stor betryggelse. Bogen er lidt
„sammenrab-let" — fra-sig-visket i en fart, hovedsagelig for
at frigjøre mig selv paa forskjellige punkter; saa
jeg var usikker paa den i mer end én hen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
