Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
samledes under den nye regjeringschef, Johannes
Steen. Maalet var oprettelse av eget
utenriks-styre, og Stortinget vedtok det følgende aar
oprettelse av eget norsk konsulatvæsen. Men
kongen negtet sin sanktion, Steen gik av, og Emil
Stang dannet i 1893 et mindretalsministerium.
Det heter i et brev fra Garborg:
„Nu er vi midt oppe i det samme sjau igjen:
Forfatningskamp og unionskamp. Det ser ikke
ud til, vi skal komme længer, — vi blir siddende
der og rikke og rikke, som kjærringa, der rodde
paa faste landjorda i et traug. Regelmæssig hvert
tiende aar unionssjau. Hvad vondt vi har gjort
Vorherre, siden han har koblet os sammen med
denne evige Svenskejudas, — det maa han sjøl
vide. Jeg blir rent syg af at se paa denne
haab-løshed, som blir dobbelt haabløs, fordi der nu er
et helt parti nordmænd, som tænker og føler
svensk. Skal enden alligevel bli den — som vi
ikke vil? Tanken lammer mig; og saa længe
striden staar saa spændt som nu, er der ikke
tale om, at jeg kan gjøre andet end avisartikler.
Desuden havde jeg jo haabet, at der skulde vaagne
en rigtig stærk norsk stemning udover landet nu,
og den stemning havde jeg da tænkt at benytte
som bør for maalsagen. Derfor gik jeg da- med
i den nye maal-avis, skjønt jeg virkelig havde
tænkt, at jeg kunde ha drevet nok bladsjau nu,
jeg for min part."
Garborg hadde altid staat paa venstres yderste
fløi, og nu bruser harmen op i ham. Han hævder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
