Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
187
tiken, som jeg skriver med halvt sind; for neigu
om jeg tror, at denne norske skrydernation, som
ingen verdens ting duger til (uden det at gjøre
no’en bøger og no’en malerier og sligt), greier
sig mod saa virkelig dygtige og arbeidsomme folk
som svenskerne. Til Amerika skal de, disse
fjeld-bonde-indianere, under yankee-slavepisken, til de
gaar under eller lærer at bli folk, og da er der
sgu ingen nærmere til at arve landet end
svenskerne.1 Imidlertid sparker man naturligvis imod
i det længste, siden man nu engang ersaagælen;
— i virkeligheden var det jo bedre at lade sig
kværke med en gang.
Ja, saadan er det, og under slige
omstændigheder blir man mindst af alt brevskriver. —
Og saa hører jeg, at Du ogsaa har været en
plaget mand, — men rigtignok helt oppe i en anden
etage. Saa langt borte og høit oppe, at naar jeg
skal forsøge at tænke paa det, maa jeg vaske og
barbere og klæ paa mig som for at gaa i kirke.
— Skjønt dér ogsaa var mavepinen med, hvilket
1 Garborg utladet sit sinne i en artikel om dette i „Den
17de Mai". Den vakte vældig forargelse rundt om i pressen
og ikke mindst i landsmaalspressen. „Aftenbladet" betegner
den som „raaskap" og „ærketøv" og mener, at det „helst
kunde se ud for, at han ikke har været rigtig med sig sjøl",
da han skrev det. „Det ser virkelig ud stundom, som
storkarene i aandens verden tror å kunne si, hvad di vil —
det skal tas for god fisk altsammen; ligesom der
undertiden synes å raade en aristokratisk aand hos dem ogsaa
undertiden, der er top saa stri som den, man ofte finder
hos de materielle magthavere."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
