Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
er en trøst alligevel; for samvittigheden blir altid
lidt mindre høitidelig, naar den begynder med
mavepine. Alle disse tunge, halvgale tanker, det
er ikke sjæle- eller hjernetanker, men mavetanker,
mørke fornemmelser i et forstyrret gangliesystem,
af fantasien oversatte i moral, religion og anden
forskrækkelse.
Saadan kan man trøste sig, — naar det er
over ja. Og noget er der sikkert i det. (Mine
angst-anfald, som ogsaa stundom tar religiøs
karakter, har altid sammenhæng med legemstilstande).
Men spørgsmaalet er jo, om en kan sikre sig
mod nye kriser af den slags. — Under selve
krisen nytter jo ingenting, allermindst argumenter.
Det var jo egentlig nogen ligesaa snurrige som
blasfemiske tanker, saadan en syg fantasi gjør sig
om Gud, verdensordenen og alt sligt, som jo
maatte være indrettet i strid baade med moral og
fornuft, om dette med „uendeligt ansvar" skulde
ha nogen mening. Men hvorledes skulde
tilværelsen være uden moral eller fornuft, eftersom
moral og fornuft faktisk existerer ? Enten er den
kommen direkte fra Gud; men da maa altsaa
Gud ha fornuft og moral. Eller den er opstaaet
af verden selv; men der kunde ikke opstaa moral
og fornuft af en verden, som selv var
antifor-nuftig eller antimoralsk! I det høieste kunde
den verden, der af sit skjød fremavlede bemeldte
magter, være aandeligt eller moralsk indifferent,
saaledes at det var et tilfælde, som gav vor aand
sit indhold; men kontrafornuhig, kontramora\sk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
