Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
kan tilværelsen (eller dens ophav) ikke være,
naar fornuft og moral deraf er fremvoxte og
udsprungne.
Jeg tror, at det vi kalder ansvar, er noget
subjektivt, et regnskabsforhold mellem
livsten-densen eller perfektibiliteten i os („samvittigheden",
driften fremad og opad) — og vort faktiske jeg,
vor bevidsthed. Livsdriften (som jo ikke er
andet end en drift fremad og opad mod større
fuldkommenhed) kommer os paa et vist
udviklingstrin til bevidsthed som en art idealtrang: en
forestilling om, at vi burde være saadan og saadan;
vor faktiske bevidsthed viser os, at vi er saadan
og saadan, og differentsen mellem disse to
billeder, det faktiske billedes store styghed i forhold
til det anteciperede forbedrede billede, fantasien
inspireret af perfektibilitetsdriften viser os, er da
„dommen i os selv", „ansvaret". Objektivt, d. v.
s. overfor tilværelsen, overfor Gud, er vi
regnestykker —:
Kraften k -f kraften k’ kraften k" x
omstændighederne O’, O", O"’, O"" .... 0" :
tilfældene t, t’, t"____tn = X (individet). At straffe
et regnestykke, fordi en eller flere af dets
faktorer ikke stemte med den forønskede facit —
komisk ide; jeg tænker ikke, vi snakker om sligt,
med os selv engang, — uden naar vi har
mavepine.
Nei, da er den buddhistiske eller teosofiske
reinkarnationside ganske anderledes rationel. Der
har man ikke den idiotiske „knappestøber"-ide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
