Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
rettet mod dens afgjørende punkt, dens sidste og
høieste cui bono. Intet system, ingen teori, ingen
læresætning eller formel, som søger en „mening
i livet", kan bestaa. Den opløser sig
ubarmhjertigt i tomhed."1
Livet er meningsløst. Men vi kan ikke tænke
os en meningsløs tilværelse. Det strider mot
tanken. Men „livet staar der. Aldeles
umotiveret, fuldkommen fornuftstridigt; et biot og bart
postulat, — men et energisk postulat, som vi ikke
kommer forbi. Et postulat saa overlegent, at det
forsmaar at begrunde sig; saa suverænt, at selv
naar vi fornægter det, er vi dets love eller luner
undergivne med hver fiber af vort væsen.
Dette „liv", som er saa irrationelt, og hvis
væsen er saa dunkelt, at man ikke engang
formaar at erkjende et særligt livsprincip (hvorved
da „mysteriet" synes at drage sig tilbage ind i
naturens dyb og blive altomfattende), — dette liv,
som er os en modsigelse og en daarlighed, men
som er sterkere end al fornuft, og som ikke lader
sig hverken forklare eller bortforklare, — det
maa alligevel have en grund, hvorfor det vil leve.
Det maa alligevel have et maal. Dette maal,
denne grund, maa, som for tanken utilgjængelig,
bli religiøst at fatte.
Det, vi kalder livet, maa være udtryk for en
kosmisk tendens, vi ikke kan naa ind til, udtryk
for en mystisk „vilje". Tilværelsen maa have
1 „Troen paa livet" i „Samtiden" 1895.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
