Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
sine rødder dybere end nogen menneskehjerne
har tænkt. Mod alt ræsonnement, quia absurdum,
bøier vi os altsaa for dette ufattelige, i „tro", som
ikke stemmer med vor „viden". Ydmyggjorte ved
denne tro hengiver vi os med større eller mindre
inderlighed i livets vilje, — lever det, eftersom
vi ser og føler at det er dette, det vil.
Og saa har vi den moderne religiøsitet, —
saaledes som jeg tror, den maa begrundes.
En særlig betydning faar religionerne, som
symbolisationer, følelses-, anelsesudtryk for
verdenslivets mystik. De „forklarer" ikke meget;
men de kan ad kontemplationens eller visionens
vei føre sindet livsgaaden nærmere, fylde og
varme det, give den religiøse sindsretning form
og saaledes „styrke til livskampen" eller udvikle
sjælelige dybder og finheder, som livet atter „kan
bruge".
Overhoved kan den moderne religiøsitet
antage mange skikkelser. Har man først anerkjendt
det religiøse princip, bøiet sig — ikke biot
resigneret — overfor livsmysteriet, saa kommer der
nyt liv i mere end en af de gamle guder. Deraf
de ligefrem kirkevenlige tendenser, som tildels
ytrer sig i tidens literatur. Især spores der —
som i den ældre romantiske periode — dragelse
mod Rom. Eller mod den oprindelige
kristendom, hvis „evangelium for de fattige" falder
sammen med omformningstendenser i vor egen tid.
Men sjelden mod protestantismen, som med sit
sterkt fremtrædende rationalistisk-juridiske element
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
