Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
Aasen" og flere andre digte indtar ogsaa en
fremtrædende plads i vor lyrik.
Men „Haugtussa", som utkom i 1895,
betegner allikevel høidepunktet i hans poetiske
produktion. Her har han paa enkelte punkter — for
at tale med Wergeland — „naadd stjernerne".
„Haugtussa" er et sjælens glædesutbrudd over
at ha kjæmpet sig frem til en foreløbig seir over
tvilens og mørkets magter. Den er ved siden
herav en moralsk modig digtning, idet det i hine
aar kostet adskillig personlig overvindelse at
bryte ut av de gamle fritænkerske rækker.
Det er paa bakgrund av Garborgs fritænkeri
(i „Ein Fritenkjar") og hans skeptiske tvilesyke
(i „Trætte Mænd"), at „Haugtussa" maa sees og
forklares. Den er den enkle og greie facit av
hele hans tidligere utviklingslinie. Altfor længe
hadde det kloke, besnærende forstands-troldpak
belemret hans sind. Nu feiet han det hele bort
i en stor, lyrisk, himmelblaa digtning.
Den begynder med en skildring av hjemmet,
hvor Veslemøy sitter ved rokken. Vidunderlig
koselig skildres stuen:
D’er Haust. Det ruskar ute
med Regn og kalde Vind.
Smaafuglen flyg mot Rute
og vilde gjerne inn.
Men unner Omnen god,
der ligg paa Sekke-Pute
han gamle Mons i Ro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
