Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
Han tok Handi fast og varmt „Takk, Bror",
sagde han; „du veit kje kor godt du gjorde imot
meg no". Eg saag, at han var vaat i Augo.
Og han fortæller sin bror alt om sit forgangne
liv. „Og ei tung Byrd er teki av meg. Signing
yvi eit godt Menneskje!–Sæl den, som hev
det sonande Ord og den hjelpande Hand! I
ho-nom vandrar den Heilage sjølv um paa Jordi
enno og all Tid. Og Siger og Fred samlar seg
um hans Hovud; og han skal ikkje smaka
Rædsla, men gaa inn i det ukjende som i ein ljos
Draum. — — Kunde eg faa leva nokra Aar til
og leva eit nytt Liv, so trur eg enno eg kunde
finna Faderen".
„Den burtkomne Faderen" er et sjæle-utbrudd,
saa inderlig og fuldt av pathos, at det kan minde
om Salomos høisang. I denne hymne smelter
digteren, lyrikeren og grubleren sammen i en eneste
vidunderlig harmoni.
Det var naturlig, at den mand, som selv
betegner sig som født i det 17de aarhundrede, følte
sig tiltrukket av den enkle ur-oprindelige
kristendom, en kristendom, som falder i traad med den
Tolstoyske forkyndelse. Men det var endnu mere
naturlig og forklarlig, at den Garborg, som var
naadd op paa toppen av det 20de aarhundredes
bevissthet, følte trang til at undersøke, hvori Kristi
lære egentlig bestod, naar den var avskallet for
alt det, som kirken i tidernes forløp hadde
overdækket den med.
Saa længe hadde Jesusbilledet hængt over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
