Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
232
Hans noget nær enestaaende uegennyttighet
paa dette omraade har da ogsaa git støtet til, at
stortinget har bevilget ham en aarlig digter- og
æresgage, stor 2400 kroner.
Selv er han vistnok av den mening, at han
ikke har grund til at klage — tiltrods for at hans
store digter-kolleger har et større publikum end
han selv. Han trøster sig med, at
landsmaals-forfatterne maa „lægge an paa at bli europæere:1
„Hvis vi holder fast paa maalsagen, saaledes
som jeg evindelig har præket den: tilegner os
vort eget, saadan som vi kun kan tilegne os det,
idet vi forresten lægger vind paa nyttigere
kundskaber end kundskaben i dansknorsk, — saa blir
vi de overlegne tilsidst; derom kan der ikke
tviles.
Kampen mellem „Wergeland" og „Welhaven",
mellem norsk-europæisme og norsk-danskhed, er
ikke afsluttet paa langt nær. Men „Wergeland"
har en tendens til at seire i længden.
En uventet hjælp har vi faaet "fra Danmark i
norskæderiet. Dette er i sin lidt smaalige
fremtræden maaske ikke farligt i og for sig; men —
bortseet fra, at en saadan reaktion er ganske
naturlig —: selv norskvenlige danske maa tilstaa,
at der bag norskæderiets vrøvl er nogen realitet.
Det danske publikum har virkelig ikke længer
smag for den norske dansk; den synes dem
simpel. Der er ogsaa meget i den, som de ikke
1 Dagbl. 13 juli 1890.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
