- Project Runeberg -  Nordostpassagen : Maudfærden langs Asiens kyst 1918-1920 : H.U. Sverdrups ophold blandt tsjuktsjerne : Godfred Hansens depotekspedition 1919-1920 /
4

(1921) [MARC] Author: Roald Amundsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nordostpassagen.

tøiets henliggen i et usundt klima og folkenes lediggang. For at undgaa
et helt og holdent sammenbrud, sendte jeg de fleste hjem over England,
en ikke helt billig fornøielse, og lot kun nogen ganske faa bli ombord.
Imidlertid maatte det i tidens løp ske ombytninger og avløsninger og
tilsynet overlates til fremmede. Det er unødvendig at fremholde, at dette
vakthold av fremmede ikke blev saaledes utført, som det vilde være skedd,
om det altid hadde været paa interesserte hænder. Men derved var intet
at gjøre. Jeg gjorde, hvad jeg under forholdene fandt rigtigst og maatte
slaa mig tilro dermed. Jeg tilbragte min meste tid i Argentina paa et
av Don Pedros godser, hvor jeg skrev færdig beretningen om
Sydpolfærden. Jeg holdt ogsaa en del foredrag i Buenos Aires.

Øieblikkelig jeg hadde avsluttet mit arbeide her reiste jeg hjem for
at paabegynde den foredragsturne, som var planlagt for mig gjennem
Europa og Amerika. Jeg hadde bestemt mig til at smie mens jernet var
varmt. Jeg vet av erfaring, hvor det er haardt at hamre koldt jern. Og
skulde det lykkes mig at samle den kapital, som jeg nu saa var
nødvendig til gjennemførelse av min plan, saa forstod jeg, at jeg ikke maatte
spare mig selv. Og jeg har heller ikke gjort det.

Straks efter min hjemkomst begyndte jeg foredragsrejsen i Europa,
som gik slag i slag hele høsten 1912. Jeg avsluttet dette arbeide i England
og saa optat var min tid, at jeg ikke fik anledning til at reise hjem og
tilbringe julen i ro. Allerede 1. januar 1913 indskibet jeg mig for New
York og holdt 6 timer efter at jeg gik iland i Amerika mit første foredrag
der, i Washington. Alt klaffet, ellers kunde det ikke ha fundet sted. Jeg
blev som andre kolli ekspedert direkte fra baaten til toget, som det
lykkedes mig at naa netop i sidste øieblik. I Washington var alt
forberedt og jeg kunde gaa fra stationen like til foredragssalen. Og nu
begynder min flyvende turne gjennem Staterne og Kanada. Jeg fik ikke
ro hverken dag eller nat. La mig gjennemgaa en av de mange av disse
dager, og husk naar dere har læst fremstillingen tilende, at jeg daglig
oplevet noget lignende, og jeg er sikker paa, de fleste vil gi mig ret i,
at jeg hamret det glødende jern. La os ta en ankomst f. eks. til en av
de større indre byer. Jeg har holdt to foredrag dagen i forveien, et om
eftermiddagen og et om aftenen, og derefter tilbragt en søvnløs nat paa
jernbanen. Jeg er nemlig en av de ulykkelig stillede, som ikke kan sove
skikkelig paa toget. Reisen har varet hele natten, og jeg ankommer
utslitt og forvaaket klokken 7 om morgenen til mit bestemmelsessted. Min
impressario reiser altid i følge med mig klar til at fendre av, hvor det
trænges, og det trænges svært ofte. Den by, jeg ber mine læsere om

4

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arnordostp/0016.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free