- Project Runeberg -  Nordostpassagen : Maudfærden langs Asiens kyst 1918-1920 : H.U. Sverdrups ophold blandt tsjuktsjerne : Godfred Hansens depotekspedition 1919-1920 /
33

(1921) [MARC] Author: Roald Amundsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kristiania

— C ha bar o w a

han med sine astronomisk-matematiske kundskaper regnet ut en
observation hurtigere, ja mange ganger hurtigere og sikrere end nogen anden.
Det faldt saaledes ganske av sig selv, at dette arbeide efterhaanden helt
gik over til ham. Vi har forøvrig ikke vondt for navigatører her ombord,
idet 6 av 10 har sin navigationseksamen. Jeg skulde gjerne set, at alle hadde
hat den, for vi lever under forhold, da enhver bør kunne være sig selv nok.

Næste dag saa vi to dampere, tilsyneladende trawlere. De kom
søndenfra med kurs nordover, men passerte os saa langt av, at vi ikke kunde
avgjøre nationaliteten. Antagelig var det vaktfartøier.

Den 20. fik vi kuling fra SO, og mit første indtryk av, at Maud
kunde røre paa sig, blev bekræftet. Jeg finder i min journal den
bemerkning, at tilværelsen synes at foregaa paa hodet. Paa eftermiddagsvakten
øket sjøen og blev høi og krap. Om tilværelsen foregik paa hode eller
ben, kunde man ikke længer avgjøre. Hun slingret, som nordlændingen
sier, bandsat. Det værste var, at hun la rækkene under, saa dækket blev
fyldt med vand. Kl. 2tø sprang gjerdene ti! gaffelen, og før vi endnu
hadde rukket at utbedre denne skade, sprang bomstopperen. Heldigvis
var skjøtet ikke meget avfiret, men nok til at volde en frygtelig hallihalloi,
Samtidig slaknet surringene paa de svære materialhauger, vi hadde
liggende paa hyttetaket, og truet med at rive rækverkene ned og gaa tilsjøs.
Tilslut knækket gaffelen til gaffelseilet, og seilet blev spjæret. Som en
musik til dette prægtige skuespil fosset vandet ind over begge rækker og
fyldte dækket komplet. Tessem stod ved roret, og Wisting og jeg delte
vor opmerksomhet og energi mellem skuepladsene for de forskjellige
ødelæggelser. Det sidste jeg saa av Wisting var, at han hadde anbragt sig
som spærring mellem begge materialhaugene. Med føttene stemt mot den
ene og nakken mot den anden søkte han at holde dem i schack. Selv ofret
jeg mig for gaffelbommen, som syntes at ha en merkelig munter tid. Paa
den ene side stoppet den op i vandtanken, paa den anden side i sit eget
skjøt. Det vil neppe være illustrerende nok, om jeg sier, at jeg stod i læ
av stormasten og søkte at stagge den urolige bom ved at hale skjøtet tot.
Jeg stod nemlig ikke, jeg svømmet. Men situationen hadde nu utviklet sig
slik, at den kunde faa ubehagelige følger. Bommen tørnet nemlig med en
saa voldsom fart op i ferskvandstanken — den eneste vi hadde — at den
truet med enten at rive den løs eller slaa over en plate, og dermed vilde
vi staa uten ferskt vand. Mine forsøk paa at hale skjøtet gjennem og
sætte det fast mislykkedes, og det forbauset mig ikke, da jeg ikke engang
kunde holde mig selv paa benene. Mit haab om, at vi, som var paa dæk,
skulde greie brasene uten at bry den andre vakten, maatte jeg nu opgi.

33

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arnordostp/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free