- Project Runeberg -  Nordostpassagen : Maudfærden langs Asiens kyst 1918-1920 : H.U. Sverdrups ophold blandt tsjuktsjerne : Godfred Hansens depotekspedition 1919-1920 /
36

(1921) [MARC] Author: Roald Amundsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Nordostpassagen.

klemme mere og mere paa. Det var et tungt arbeide at faa tvunget næsen
ind mellem de to flak, men det lykkedes, og dermed var seiren vor. Idet
vi slåp frem mellem dem og ståk baugen ut i det aapne hav, fik vi en
ganske munter avskedshilsen. Først kastet hun rækken i vandet paa den
ene side, saa hav og is fosset ind, saa rettet hun sig og la saa med et
klask den anden række i vandet med samme resultat. Det var ingen enorm
mængde is, vi fik ind paa dækket til os, men altid nok for en
pjolter-drikkende familie sommeren over. Senere passerte vi nogen strimler og
en del knatis, men disse skaffet os intet bryderi.

Dette sammenstøt med isen var av høieste interesse. Her fik «Maud»
sin første ordentlige daab og gav os et indtryk av hvad den dudde til.
Og indtrykket var ubetinget gunstig. Den kunde ikke ha gjort sine saker
bedre. Med sin bygning har den den fortrinlige egenskap, at den snur om
sin egen akse, og det er av den aller største betydning for et fartøi, som
skal arbeide i isen. Den runde utoverliggende baug er ogsaa til uvurderlig
nytte. Istedenfor at rende sig fast i isen, løfter den sig op og tvinger den
under sig med det resultat, at isen som oftest brækker tvers av. Endnu
en fordel har den deri, at den faar farten op uten større tilløp. Den
synes ikke at kjende «sagte» og «halv fart», naar telegrafen slaar «fuld»,
men opnaar næsten momentant sin høieste fart. Hvad dette har at si, naar
man skal arbeide sig frem gjennem tæt is, er indlysende. Men helt feilfri
er den ikke. At seile bidevind med «Maud» vil si det samme som at foreta
det samme kunststykke med en spilkum. At komme forover er ikke tale
om, bare tværs ut. Men med vor fortrinlige motor til hjælp gaar det
galant. Fartøiets tilbøielighet til at rulle har jeg før omtalt. Som jeg før
nævnte, har skuten den gode egenskap at løfte sig op paa isen og tvinge
denne ned, men det er vel at merke, naar den faar isen midt for baugen.
Kommer isen aldrig saa lite paa den ene baug, faar den en kilevink, som
kaster den helt ut av kurs, særdeles ofte med det resultat at den ogsaa
faar en upaaregnet klap paa den anden. Man skal derfor kjende «Maud»
særdeles vel for at manøvrere med den i isen. Men gjør man det og
forstaar at avpasse farten efter forholdene, kan man opnaa det fortrinligste
resultat. Jeg tror, en god billardspiller vilde ha ypperlige chancer.

Den 25. kl. 5 morgen fik vi Matwejewøen i sigte. Vi var litt i
forhaand nu av bestikket, men det hadde vi stadig været, saa vi var
forberedt derpaa. Antagelig hadde vi god strøm hele tiden. Veiret var klart
med straalende solskin, saa vi ogsaa fik se glimt av Dolgoyøen. Efter
at vi hadde tat en række observationer og forsikret os om, at alt stemte,
satte vi kurs for Jugorstrædet. Dette skiller Waigatschøen fra hovedlandet

36

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 02:59:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/arnordostp/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free